Home > Familie, Mig, Shopping > Dullen med bowlingkuglen

Dullen med bowlingkuglen

November 2nd, 2006

Som det fremgik af forrige indlæg skal vi lørdag til 40-års fødselsdag på Sjælland. Det er kærestens familie, kusinens fødselsdag. Og det er bowling! Jeg er spændt. Første spørgsmål, da vi modtog invitationen var hvilken påklædning, der går til bowlingsko? Jeg er vild med at pynte mig og have kjoler på, men det der med dresscode er bare en anelse mere vanskeligt, når festen er hos nogen jeg har mødt én gang, og dybest set overhovedet ikke kender. Helt hvorfor kan jeg ikke forklare. Måske noget med gerne at ville give et godt indtryk, uden at være alt for dullet..? :)

Men så fandt jeg den her skønne kjole. Som jeg helt bestemt bare måtte eje, og ganske sikkert ikke kunne leve uden. Og så var det problem jo løst. Meget belejligt arbejder søster i lækkert stormagasin, og har endnu ikke givet mig fødselsdagsgave (jep, det var i juli…). Så det blev ordnet, og jeg fik den endeligt igår. Tror det er den bedste kjole jeg har haft! Den er sort -naturligvis- og ret enkel. I tung (ret klam faktisk) 60′er polyester, med vandfaldudskæring, højt taljeret med bindebånd og så et vidt skørt. Tilsammen udgør det den perfekte PERFEKTE kjole. Jeg kan egentligt godt se, at jeg burde smide nogle billeder, men har lige taget den af igen (hvem skulle tro, at det kan tage EN TIME at vælge de rigtige strømper??) så det må blive senere.

Jeg er dårlig til at bowle, men er ret god til at have det sjovt alligevel :D Så det skal nok blive sjovt. Som nævnt kender jeg ikke rigtigt de her mennesker (tror vist vi bliver over 50), så jeg tror egentligt at bowling er en god icebreaker før en lang middag.

Eneste ting der ærgrer mig helt gevaldigt ved denne her weekend er, at jeg ikke kan nå ind til København. Rent tidsmæssigt lader det sig simpelt ikke gøre. ØV øV ØVVV!!

Pigen Familie, Mig, Shopping

  1. November 3rd, 2006 at 00:35 | #1

    Kan du ikke nå at skifte mellem bowling og middag?

    Bowling er sjovt, og mangler du et par bowling sko i str 40 har jeg vist et par stående *blush* Noget med en bowlinghal i Aalborg og lidt rigeligt med øl..

  2. Pigen
    November 3rd, 2006 at 09:41 | #2

    Haha, der fik du mig næsten til grine HØJT midt i min kedelige forelæsning! :) Men ellers tak… Fik du så dine egne sko med også?
    Og det lader sig ikke gøre at skifte imellem – festen er nemlig i bowlingcentret.

  3. November 3rd, 2006 at 18:07 | #3

    Ups det må du undskylde :D Ja ja.. Af en eller anden grund havde jeg os egne sko med hjem.. Jeg tror jeg kan takke min veninde for det.

    Æv du ik kan skifte mellem. Men hvis kjolen/nederdelen ikke er så stram om benene burde det jo kunne lade sig gøre at bowle alligevel.

  4. Pigen
    November 7th, 2006 at 12:20 | #4

    Det kunne sagtens lade sig gøre, og jeg blev bedre og bedre som natten skred frem/som drikkevarerne gled ned :D

Comments are closed.