Den der svigermekanisme
Havde (næsten) glemt, at kærestens forældre kommer i morgen. Således blev min hurtige støvaftørring og oprydning forlænget med en hel del mere grundighed.
Min hensynsfulde kæreste har arrangeret at vi skal ud at spise, når de kommer, fremfor at jeg/vi skal lave mad. Jeg har skam tilbudt det, jeg kan sagtens fremtrylle et pragtmåltid, hvis det er det. Men han kender mig godt nok til at vide, at det ville medføre alt for meget planlægnings”stress”, og selvom jeg har “fri” skal jeg jo sådan set læse. Vi har dog arrangeret at vi skal herhen efter vi har spist. Jeg regner med at lave en is, hvis der altså bliver plads i fryseren. Og så bager jeg sikkert også et eller andet.
Jeg er altid en lillebitte smule nervøs, når de kommer. De er skide søde, men jeg føler bare et behov for at vise hvor dejligt vores hjem er, hvor glade vi er for hinanden og hvor helt fantastisk meget styr jeg har på det der med at passe en lejlighed/lave mad/passe på deres lille dreng 
. Og det er nok mest i forhold til hans mor, jeg har det sådan. Er der ikke også et eller andet om piger og deres svigermødre…?
Det er ikke engang, fordi hun er specielt intimiderende, hende svigermoderen. Hun er faktisk ca. 10 cm lavere end mig, og er ganske stille og rolig. Og hun kunne aldrig drømme om, at kommentere en manglende rengøring/oprydning. Men deres hjem er bare perfekt, altså! Der ligger aldrig så meget som et blad/en reklame/en strømpe forkert. Og når jeg kommer på besøg (overnatning) er der altid venligt hængt et håndklæde frem til mig. Og indkøbt cola light, selvom de andre drikker den almindelige slags. Og maden er også bare så fin. Fint anrettet på fade, og selv en hurtig frokost kan overvælde mig endnu; pålæg fra slagteren, også fint anrettet på fade – naturligvis med passende tilbehør; rørøg til fisken, sky til den lune leverpostej osv. Jeg bliver helt forpustet 
Det er altsammen meget lækkert – bare overhovedet ikke det jeg er vant til.
Og nu er det så, at jeg bliver lidt bekymret for, om det jeg har skrevet kan misforståes? Jeg må hellere understrege, at jeg altså rigtigt godt kan lide dem. Og glæder mig til at se dem. En ting jeg dog savner er nok, at have et lidt tættere forhold til dem. Hvilket sikkert er svært, når vi ikke (og aldrig vil få) hverdagen sammen. Jeg tror lidt, at det er gensidigt, at vi ikke tør spørge ind til forskellige ting. Fx kunne jeg godt tænke mig at høre deres vinkel på “børne-spørgsmålet”, men jeg tør ikke rigtigt bringe det på bane, og omvendt tør de sgu nok heller ikke, fordi det ville være at blande sig i noget vel ret personligt.
Bla bla bla….
Hvordan er dit forhold til dine svigerforældre?
Jeg tror deres altid lækre frokost med alt det gode tilbehør, lige så meget er et udtryk for de er glade for at have jer på besøg og gerne vil bespise jer rigtig godt. I øvrigt synes jeg ikke det kan misforståes det du skriver
Du lyder jo oprigtig glad for dem!
) og svigerfar er meget pleasende – ihf den ene gang. Men jeg tror virkelig det hele bunder i at de gerne vil det så godt som muligt.
Mit forhold til mine svigerforældre – jeg har kun mødt dem en enkelt gang. Jeg er dog velsignet med et skillesmissebarn af en kæreste så der var dobble up. Svigermor er sød (også slagterpålægstypen
Hvordan kan det være at i aldrig vil få en hverdag sammen? Bor de langt væk?
Jeg er meget fristet til at lægge et dokumentarisk foto af vores hjem op til svigerforældre besøg. Det rører mig meget meget lidt (læs: overhovedet ikke).
Jeg tror ti gange hellere de vil møde op til afslappede og rolige mennesker, der ikke stinker af sved efter timers rengøring.
Mht. og i har et nært forhold eller ej. Lad tingene gå deres naturlige gang og mens i lærer hinanden bedre at kende, følger nærheden med. Det lyder i hvert fald til, at de yder deres bedste for at tingene skal fungere. Deres børn er flyttet hjemmefra, de har masser af tid til at gå og nusse med hjemmet og er faldet så meget på plads at planlægning op til jeres besøg ikke er noget problem.
Jeg er for længst holdt op med at sammenligne os (vi har to børn) med alle de veletablerede bedsteforældre der bor på vores vej. Dem der klipper plænen med håndskubberen to gange ugentligt (ja, det gør de endnu på denne tid af året) samle blade op med fingrene og klipper kanter med neglesaks.
Det kan sgu ikke svare sig, vi gør hvad der gør os glade, og der er ingen der tager skade af en nullermand i hjørnet. Det giver heller ikke helbreds problemer (astma osv), medmindre man selvfølgelig har allergi for støvmider.
Tusind tak for de rigtig gode svar! Og jeg kan jo godt se, at I har ret
Generelt har jeg nok lidt svært ved at åbne op overfor folk, men det er jo den nemmeste måde at komme hinanden nærmere på, så jeg må nok bare blive ved med at prøve, og så være lidt tålmodig. Og ja, nøgleordene er nok netop, at man overhovedet ikke kan sammenligne vores liv. De har 8-16 jobs, og her hedder det (fore-)læsning 24/7. Er rigtig glad for at jeg at fik formuleret det indlæg – og for jeres svar!
Og Mette: Jep, de bor langt væk, jf http://www.pigens.dk/?p=30...