En sygehistorie (jo, det måtte jo komme)
Igår ved denne tid lå jeg og stønnede højlydt under min dyne….
Stop øjeblikkeligt alle skumle tanker!
Jeg havde vanvittigt ondt i maven, og det føltes som om den skulle sprænges. Havde været alene hjemme det meste af aftenen, og fra 19-tiden blev smerterne bare værre og værre. Da Ham den Søde kom hjem omkring halvelleve var den helt gal, og intet hjalp. Jeg slugte et par panodiler, prøvede at kaste op (forskudt altså…), varmedunk og det meste andet. Den fornuftige kæreste anede slet ikke hvad han skulle stille op med sin stakkels pige, og endte med at ringe til lægevagten. Midt i mit smertehelvede var det en smule sjovt, at de spurgte om jeg var gravid (niks..), for derefter at spørge om jeg havde min menstruation. Jep, svarede Den Søde. Så måtte jeg jo grinende rette, at det havde jeg altså ikke – jaja, han er tilgivet, men hvor distræt kan man lige være?
Vi endte med at tage ud til lægevagten på Sygehus Syd lidt før midnat. I dyr taxa. Jeg kunne ikke engang holde til at sidde i taxaen, så det var en lang tur, med tilhørende lang ventetid da vi var ankommet. En masse trykken på min stakkels mave ledte et par læger frem til, at det vist nok var min blindtarm, der teede sig, dog ikke var så slemt at de ville operere, men det kunne udvikle sig, så jeg skulle beholdes til observation natten over. Bah… Kl 02 i nat blev jeg så kørt ind på en stue til tre snorkende kvinder, UDEN min søde. Ih.
I morges gjorde det kun ondt, når de trykkede mig på maven (og det kan man jo bare lade være med…) så jeg fik lov til at tage hjem efter jeg havde spist mine havregryn. Men gæt hvad..? Så strejkede busserne jo! Den ene dag, jeg har meget brug for en bus. Tanken om, at vi sidste nat brugte mere end 300 bobs på taxa lå lidt i baghovedet, så jeg var noget muggen. Heldigvis tilbød yndlingsstudiekammeratinde at hente mig i sin fars bil, vidunderligt
I eftermiddags havde jeg lidt feber igen, og har også haft lidt ondt i maven i løbet af dagen. Men jeg er vist mest okay, og ellers er jeg først rigtigt syg i morgen igen, hvor jeg kan tage bussen hen til min egen læge. Og NU skal jeg sove…