Om at være effektiv
Jeg har længe kendt Netlydbog, men har aldrig rigtig fået det brugt.
I sidste uge faldt jeg i Netto over de to lydbøger i Stieg Larsson-trilogien, som min mor mangler, og de røg selvfølgelig med hjem.
Jeg er selv midt i at læse Mænd der hader kvinder – filmene slugte jeg råt, så det er fedt at få tilføjet en masse detaljer til historien.
I dag er jeg så i gang med at sortere i forskellige ting, der skal smides ud, og så er det jo helt perfekt at kunne sætte en “bog” i anlægget og “læse” videre, alt imens her bliver fint og ryddeligt. DET er udnyttelse af tiden.
(Hvis det skulle have nogens interesse, kostede Stieg Larsson’erne 49 kr. pr. “bog”. Derudover var der vist også lidt Jo Nesbø at finde.)