Ferie
Det er sjovt, alt det der sker inde i kroppen.
I fredags begyndte en uges sommerferie. Adrenalinet ruller, jeg er fuld af energi, vågner tidligt og får ordnet en masse husligt og planlagt den der rejse. Og så pludseligt – PANG – er jeg syg.
Det med at blive syg i ferier er jeg desværre vant til. Det er som om, at kroppen opfatter, at nu er det ok at geare ned og så lægger immunforsvaret sig lige lidt
Vi har ikke haft så travlt på arbejdet den sidste tid, men til gengæld har der været nok at se til herhjemme, hvor vi har haft gæster næsten uafbrudt de seneste 3 uger.
Så jeg har glædet mig til MIG-tid og vi(to kun!)-tid.
Jeg nåede ikke omkring biblioteket efter ferielæsning i går, men kan vist godt finde noget i reolen, der egner sig. Aaahhh!!
Om en uge holder jeg u-voksen fødselsdagsfest med jello-shots og sjove drinks. Så jeg bliver snart frisk igen, så er det sagt!