Archive

Archive for March, 2009

En søndag mere

March 29th, 2009

Hvor er det heldigt, at der er nogen, der står tidligt op og går og samler ind til en rigtig god sag, “tidligt” søndag morgen, når vi andre stadig sidder i under dynen med søndagsavisen iført nattøj…

Og hvor er det hyggeligt at solen skinner, og at der stadig er syv appelsiner tilbage i nettet!

Og i aften kommer den søde kæreste tilbage efter et par dage i Jylland – meget dejligt, men aleneweekend har også været rart :-)

Eneste klage på sådan en dejlig søndag er, at butikkerne er lukket! Jeg har lyst til nye sko og kjoler, what is a girl to do..?

PS: Og så synes jeg simpelthen, at de der tv-reklamer for Tulip med bjørnen og krokodillen er for morsomme!

Pigen Weekend

Dagens optur(e)

March 9th, 2009
  • Total meget ros fra chefen! Og så lige på en dag hvor jeg virkelig havde brug for det
  • Min cykel var ikke væltet da jeg skulle cykle hjem fra toget
  • Kæmpestore lækre fisk til aftensmad
  • Mandag aften i sengen med en bog, som skal vælges om lidt
  • Te og cookies
  • Avocadoer i salaten
  • At lejligheden næsten ikke er rodet

:-)

Pigen For hyggens skyld, Mig

Hmm

March 6th, 2009

Jeg har lige bestilt et par biobilletter online, og så kunne jeg pludseligt ikke huske mit kortnummer!! Gad vide om jeg (net)shopper for lidt these days…?

Pigen Film, Shopping

En liste

March 5th, 2009

Rare ting, der sker, når man har en uges ferie:

  • Man får hængt endnu et par billeder hængt op
  • Man kan endeligt få syet nye pudebetræk (ja, og få købt stoffet)
  • Læse dagens avis
  • Besøge familien
  • Bladre magasiner, der har fået lov til at ligge alt for længe
  • Lytte til en gammel men meget god cd med Grand Avenue
  • Rydde op (og det med alle de der noter)
  • Man bager! Nøj, det har jeg savnet :-)
  • Køber ind andre steder end Netto, fordi der rent faktisk er tid til det – og så planlægningen af lækre måltider
  • At være alene i lejligheden :-D
  • Man er hjemme, så man når at nyde de fine blomster man har købt
  • Og så selvfølgelig, at man ikke skal på arbejde ;-)

Pigen Ferie

Succesen fortsætter

March 5th, 2009
Comments Off

..Eller måske er det en overdrivelse at kalde det for en “succes”, men i forlængelse af mit indlæg den anden dag, har jeg taget mig seriøst sammen, og er nu ved at rydde ud i noterne på vores eget loft.

Det er SÅ svært! For det her er altså alle artiklerne og noterne fra uni, som der rent faktisk er sandsynlighed for, at jeg kan få brug for i mit arbejdsliv. Jeg har dog lige smidt en hel mappe med noter fra regnskab ud. Jeg stank til det dengang, så sandsynligheden for at jeg nogensinde påtager mig en regnskabsopgave er vist lig nul. Ud med det!

Så er der en mappe med slides fra statistik med en masse vigtige kommentarer på. Svært svært svært. Så har lige tilbudt det til min søsters kæreste – så kan han træffe den svære beslutning ;-) Følelsen af, at det her noter man har brugt SÅ meget tid på, skal gå til spilde, er irriterende.

Noget godt er dog, at jeg også har fundet den mappe, der lige præcis er meget nyttig til det arbejde jeg har nu – den har jeg manglet, så det er jo helt perfekt.

Åh, er sikker på, at jeg vil være meget lettet, når jeg har båret et ton papir ned i containeren, men…. ;-)

Pigen Mig

Om gamle ting

March 2nd, 2009

Jeg har ferie i denne uge, så tilbringer et par dage hos min moar og far. Helt som sædvanligt er jeg blevet sendt på loftet, fordi min mor stadig håber, at jeg er blevet gammel (eller fornuftig?) nok til at smide lidt  mere af mit gamle skrammel flere af mine gamle ting væk.

I dag har jeg netop været igennem bl.a. lidt skoleting. Og det ER altså sorteret flere gange før, så nu er det afgjort marginalerne, der tæller, og der ryger fortsat en lille smule hver gang. Men jeg NÆNNER altså ikke at smide mine matematikafleveringshæfter eller diverse grammatikoversigter fra HH ud! Hvad hvis jeg en dag lige skal skrive en tysk tekst, eller nogen pludselig spørger mig om optimering indenfor et polygonområde..?

Indrømmet, der er ikke meget simple living eller feng shui over mig, og måske skulle jeg bare lukke øjnene og tage en dyb indånding, og smide det hele i en sort sæk.

Men hvor er der dog mange minder. Fx elastikmappen fra rejsen til Nepal mv., hvor der er kvitteringer fra yndlingsstederne, brochurer og et brev fra en læge. Eller de fremragende(?) stile, jeg har skrevet, de aviser der er samlet på særlige datoer – og så alt det andet…

Rigtige ting, som fx nips er jeg blevet rigtig god til at smide ud. Og det er da også primært det, der er røget i dag. Men papirerne! Dem hænger jeg fast i :-)

Og så fandt jeg et kalligrafsæt, med bog og det hele. “Fra mor og far, julen 1983“93. Var man så et mærkeligt barn, eller hvad? Jeg var 10, og mit højeste ønske var det kalligrafisæt! Hvis jeg ikke husker helt forkert, var en af samme års adventspakker også et sæt kalligrafitusser…. Jeg fandt også Take That bogen. Tror måske, at jeg fik den af min mormor og morfar til min konfirmation.

Mit største problem, tror jeg nok, er at jeg kan huske det hele. Hvornår jeg fik det, hvornår min sidekammerat skrev den besked i min mappe, hvor hyggeligt det var… Og hvis jeg nu smider det ud, så glemmer jeg det måske?

Er du god til at smide ud? Og hvordan lærer jeg det?

Pigen Mig