To eat or not to eat
Det er som om, at alt ved min weekend har handlet om mad. Jeg klager bestemt ikke, for udover, at madlavning vist nok er min yndlingsbeskæftigelse, så kan jeg også meget godt lide at spise!
Jeg har spist rejesandwich, masser af sushi, falafler og kyllingedeller fyldt med hvidløg og persille. Og så en god del slik! Kæresten har fundet en super bix på Jagtvejen, hvor bland-selv slikket kun koster 5,95 pr. 100 gram. Så kan man undre sig over, at han kun købte 200 gram…. Jeg har derfor været nødt til at supplere op med lidt matadormix, for at få det hele til at fungere
Det aller bedste ved alt det her mad er dog, at de tiloversblevne falafler + kyllingedeller vil gøre sig aldeles glimrende i madpakken de næste dage. Jeg er ikke-fungerende om morgenen, og dét kombineret med manglende fantasi og magelighed har resulteret i flere ganske tvivlsomme og triste madpakker. Og arbejdet er (selvfølgelig!) beliggende så der ikke er mulighed for at snige sig ned og købe frokost.
Hvis DU nu sidder og har en genial madpakke-ide, som jeg bare skal høre, så kom med den! For der går nok desværre ikke ret mange dage, før jeg er tilbage ved de hurtige løsningerr som lige kan hives ud af fryseren på vej ud ad døren