Archive

Archive for October, 2008

Jagt?

October 29th, 2008
Comments Off

I et anfald af hjemmelavede forkortelser lavede jeg i går aftes en påmindelse til mig selv på mobilen. “Jagt”. Kl. 10. Kan vist nok huske, at det er fordi jeg skulle skaffe en eller anden ting idag (altså på jagt efter…) men HVAD? Er sikker på, at det var vigtigt nok, derfor påmindelsen vel. Nå, håber det kommer!

PS: Har sovet med lyset tændt i nat, fordi det alligevel ikke var sjovt at skulle være Pigen alene hjemme. Kæresten var nødt til at tage hjem til sin familie i går, og kommer først hjem i morgen aften. Jeg tjekkede syv gange, om døren var låst. Ved ikke liiiige, hvad der sker :)

Pigen Mig

Jeg er ikke sur, jeg er skuffet

October 29th, 2008

Altså ærligt talt! Hvordan kommer man så ud at flyve billigt…? Ihh….

Pigen Ferie, Rejser

Where to go..?

October 23rd, 2008

Nåmn, nu er det jeg godt kunne bruge lidt hjælp fra jer af mine fellow bloggere, der bor i Kbh!

Får besøg i morgen, og vi har aftalt drinks mv. herhjemme, og så er tanken vist, at vi senere skal i byen – og det er her I kommer ind :) For her er vi blanke. Har nemlig ingen erfaringer med det københavnske bar- og natteliv whatsoever (hvis man ser bort fra Nyhavn og kærestens fejlagtige besøg på IN that is).

Det vi efterspørger er… Tja, lidt af hvert måske? Ikke alt for disko/smartass-steder (mit krav) men derudover: Kom bare med ideerne! Bar/cafe/andet – kom bare :-) Rent logistisk, vil det være vældigt smart hvis det kunne være Vesterbro eller indre by, men det er absolut ingen betingelse. Ah ja, og billige øl/drinks er et absolut plus.

Pigen Fest, Weekend

Gratis ting

October 22nd, 2008

Jeg er fan af gratis ting, og kan ikke forestille mig andet end at I også er det? Er derfor nødt til at videregive to links:

  • Bliv medlem af S-more og få et gratis 2-zoners kort (Movia)
  • Børsen gratis i 2 uger

Ideen bag S-more er vist at indsamle oplysninger (og skabe loyalitet?) fra passagererne, og udover det gratis 2-zoner kort får man rabat på en række varer i kiosken. Ikke dårligt. Det gratis kort skal man selv hente på Nørreport.

Pigen Ikke kategoriseret

Om efterår og andet

October 20th, 2008

Har været virkelig stædig, så vi har boet i et køleskab de sidste par uger. Og hvad gør hjemmesko, halstørklæder og tykke trøjer…? :-)

Idag overgav vi os dog, og radiatorerne larmer og larmer nu! Vældig rart og hyggeligt, og man kan næsten ikke andet end overgive sig totalt til efterårsstemning. Kan faktisk ikke huske, hvornår man plejer at tænde for varmen, og om vi er sent eller tidligt på den?

Sumper meget passende foran computeren. Efter et par sløve uger er der igen sjove opslag, så er ved at komme op i omdrejninger igen. Har været til seks jobsamtaler, så der sker heldigvis noget  – men nogen må godt snart ansætte mig :-) Skal på sjovt kursus hos Djøf i morgen og torsdag (sjovt=kaffe og sandwich) så håber at kunne få lidt inspiration til jobsøgningen – og også bare se lidt mennesker.

Selvom der endnu ikke er noget job er jeg (og vi) glade for vores nye by. Rigtig meget endda :-)

Pigen Mig

Kulturnat

October 10th, 2008

Om ikke så længe tager vi ud i byen til Kulturnat. Har tre steder vi vil nå at se, men derudover ingen bestemte planer, så bevæbnet med badges og programmer tror jeg bare vi ser, hvor vi ender (og så tager vi toget hjem…) De tre steder er: Højesteret, Christiansborg og DR-byen.

Hvor skal I hen?

Weekenden starter godt, og i morgen kommer min søster med toget fra Aalborg. Hun bliver helt til mandag, og mon ikke vi nok skal få tiden til at gå? :-) Det er rart, at familie og venner stadig gerne kommer forbi selvom vi nu er rykket et godt stykke østpå. Heldigvis er Kbh et sted folk gerne vil på besøg, og vi har intet imod at stille luftmadrassen til rådighed :-)

God weekend derude!

Pigen Weekend

Når man mindst venter det

October 8th, 2008

Engang var der en Pige, der havde en blog. Hun var faktisk ret glad for den og sine læsere, men så skete der en masse (egentligt ganske blog-værdige begivenheder) og så glemte hun den lidt, og da der var gået tilpas længe, var det pludselig meget svært at begynde at skrive igen.

En dag kom inspirationen dog tilbage – helt uventet og motiveret af en himmelsk drik af frosne jordbær og friskpresset appelsin- og citronsaft.

Håber I er med endnu ;-)

Pigen Blogging