Archive

Archive for February 2nd, 2008

Lige om lidt

February 2nd, 2008

I morgen er det endelig London-tid. Vi glæder os, og er næsten klar. Min kuffert er næsten pakket, og det sidste tøj hænger til tørre. Kærestens kuffert mangler endnu, men den må vente til i morgen. Det bliver ikke en tidlig aften – han vil gerne have styr på de sidste uni-ting, inden vi forlader byen. Er først hjemme igen torsdag ved midnat, så det er næsten en uge der ryger. Men det er ok, for vi fortjener det ;-) Der er lavet lange lister over steder vi gerne vil se eller besøge, og de fire dage er sikkert væk, inden vi får set os om.

Jeg er solidarisk-længe-vågen, men har en dej til hævning, vi vil nemlig gerne have en pose boller med i daypacken. Derudover er jeg i gang med Blekingegadebanden. Fik fingrene i den sidste lørdag, og blev ganske fanget og kom godt i gang. Nu har den ligget stille i efterhånden nogle dage, men jeg tror den skal åbnes igen om lidt. Har vist også en halv kande te inde i stuen, og med min nye kop er det jo ren nydelse. Koppen, der allerede er yndlings og knuselskes og fyldes hver dag, har jeg fået af min Søde. Åh, jeg er heldig! For det var bare fordi :-)

Pigen Ferie, Kærester, Mig, Rejser