Hihi, gæt hvem der skal høre Soko på Studenterhuset i morgen aften? Mig mig mig! OG ham den søde altså 
Uh, hvor vi glæder os!
Pt. er jeg bare ret muggen over at hendes (deres?) myspace-side ser underlig ud (er den blevet hacket?!) for jeg ville godt lige genhøre et par numre inden i morgen. Thank God for YouTube….
Har lige siddet og blevet helt nostalgisk og genoplevet lidt af nyforelskelsen fra dengang for snart 3½ år siden. Det føles som om, at det er endnu længere siden, og alligevel husker jeg det hele som det var i sidste måned
Anledningen var den, at lillebroren er kommet hjemmefra uden sin oplader, og idag holdt hans smarte Sony-Ericsson telefon ikke længere – og her i huset er vi altså til Nokia 
Vi rodede i skufferne og fandt en af vores gamle mobiler. Valget faldt på min Nokia 3200 (den med gennemsigtigt cover, hvor man selv kan fylde ting i..) som jeg købte ca. en uge efter jeg mødte ham den søde. Derfor indeholdt den også lidt af det bedste fra den tid.
I kender det godt selv, ikke? Det med nøje at overveje, hvilke beskeder fra den udkårne, der skal/må slettes, når mobilen bipper om, at der ikke er mere plads. Jeg havde gemt søde og frække beskeder, lange kærlighedserklæringer, og den slags hvor i der meget udførligt blev beskrevet, hvad vi kunne gøre når vi sås igen… Og så nogle skønne hverdagsbeskeder og én med 8 forskellige slags kys. Men nu er de allesammen slettet – den slags egner sig ikke til at blive videregivet til nysgerrige (og sarte?) brødre, og jeg husker det jo sikkert altsammen alligevel.
Jeg får ikke længere så ofte den slags kærlighedserklæringer pr. sms. Når man bor sammen, når man sjældent at være væk fra hinanden så længe ad gangen, og vi foretrækker at kysse på hinanden i stedet for at gøre det via en sms. Men det var lidt hyggeligt at læse de gamle beskeder igen, lidt som at finde en stak gamle kærestebreve. Dem er jeg heldigvis ikke nødt til at slette
Har lillebroderen på besøg. Der er nogen der kan, han har nemlig efterårsferie! Så heldige er vi ikke, men jeg skal først have timer på onsdag, så for et øjeblik lader vi som om
Han ankom til frokost i går, hvor også hans chauffør (aka vores søde far) samt søsteren joinede os. Super hyggeligt. Lillebror (det kalder vi ham lige – men han er snart 19…) var blevet advaret om, at vi ikke ville have tid til at underholde, men vi fejrede alligevel ankomsten med et tre spil Rummikub (hvor jeg tæskede drengene i samtlige spil, men det snakker vi ikke mere om). Derefter kvalte han alle tre the Matrix-film i ét hug, kun afbrudt af snack- og toiletpauser, og senere aftensmaden.
I dag skal vi forestille at være mere seriøse. Den søde er på uni, jeg skal have læst en masse, og lillebroren har en engelsk stil. Meeen. Vi sov længe. Og lillebroren kunne ikke helt komme i gang med stilen, så der blev efterlyst en undskyldning for at komme ud. Han syntes, at jeg var liiidt rådden fordi jeg allerede havde købt ind til i aften, men i stedet fik han lov til at købe mælk. At vi vist nok slet ikke mangler mælk, er en anden historie – han skulle ud, og god mælk kan man aldrig få for meget af….
Var umenneskeligt tidligt oppe, fordi vi igår var blevet advaret mod, at der ville komme håndværkere. Tidligt. Der blev sagt 7.30 (eller faktisk ville de komme kl. 7, men de skulle først drikke kaffe med viceværterne 
), og jeg tænkte at jeg hellere måtte trække i noget tøj, og putte lidt vand i hovedet – skulle absolut ikke vælte ud af sengen og ind på badeværelset med fremmede mænd over det hele! De var lidt mere end en time “forsinkede”, og hele affæren tog mindre end 10 minutter. Fint med mig, men det havde været rart at vide, for så var jeg altså ikke stået op lidt over 7…
Deres ærinde var i virkeligheden inde hos naboen, der har haft vandskade. Eneste vej ind på deres loft er åbenbart via vores lem i loftet. De fandt, hvad de kom efter; et bomberør (sikkert fra sidste nytår) og vist også et hul i taget. Jeg undrer mig mest over, at de ikke ville reparere det.
Når jeg er færdig med kaffen, er der vist ingen vej udenom længere. Der skal læses. MEGET! Det var en fab fest i lørdags, men også en smule vild, og i hvert fald fik jeg intet fornuftigt lavet hverken lørdag eller søndag (og faktisk heller ikke i går). Pyhh….
Powered by ScribeFire.
Jeg har ikke været god til at blogge siden vi kom hjem – men pludseligt var det svært at holde mund igår, når man nu skulle….
Skal ingen timer have idag, og selvom vækkeren ringede kl. 07, vågnede jeg vist først helt for en time siden. Render lige nu rundt i forvasket Garfield t-shirt og kærestens løbebukser. I morgen skal vi 30-års fest, og der skal pakkes, læses lidt, og så er der den kaotiske lejlighed…. Kom vist til at love noget med en halv opvask igår, så den skal også klares. Vi skal afsted allerede i eftermiddag, og i aften skal vi forbi et vennepar, der har købt noget nyt at bo i. Kan ikke helt finde ud af, om de skal have rødvin eller blomster…?
Til festen i morgen bliver vi så fine. Faktisk så fine, at vi igår overvejede, om vi mon ville være overdressed… Ferierov skal luftes for første gang. Jeg glæææder mig, for mit er en lækkerfin silkekjole ting jeg købte hos en sød pige i Hanoi. Dertil noget varmt, for det kræver sæsonen vist efterhånden. Er ikke venner med hudfarvede nylons, men nu er den selvsiddende slags indkøbt, og de må udgøre et ekstra isolerende lag Kærestefyren trækker i tailormade Bangkok suit – NU med sorte sko!
Vi har hørt rygter om en jukebox. Er det mon en dansefest så..? Åhh, det bli’r godt!
Hvor er det bare dumt, når man har det med at leve oppe i hovedet. No wonder, at verden ikke altid kan følge med…
I TV2-nyhederne kl. 9 siger de, at der nu er stor mangel på økonomer, jurister og ingeniører. Pludseligt er det ikke nær så skræmmende at være færdiguddannet til sommer…
