Om at være kunstigt sød
Jeg er den eneste i min familie, der drikker cola light. De andre drikker almindelig cola, fanta eller slet ikke noget. Derfor er det noget vanskeligt, når jeg er hjemme. Jeg har i løbet af det sidste halve år været dygtig, og er begyndt at drikke mindre cola, men på et tidspunkt opkøbte jeg et mindre lager af halvliters light cola, og placerede dem på strategisk udvalgte steder (herunder i køleskabet..) i mine forældres hus. Min frække lillebror, der ellers er inkarneret modstander af light, kan nemlig sagtens drikke cola light, når bare han ikke selv skal betale…
Men der er sket noget. De sidste gange jeg har været hjemme, har der stået et par ægte coca cola light dåser i køleren. Bare til mig Er det ikke skønt?
Det har dog ikke ændret på, at min far stadig ynder at påpege, at mine -indimellem- underlige indfald og skøre handlinger skyldes, at min hjerne har taget skade af alt den cola light. Han er så flabet
Uhm, aspartam!
Hmm
Øj, hvor er det underligt at have kvalme 2 morgener formiddage i træk, når netop de seneste dage er gået med at snakke baby! Vi er helt enige om, hvornår det gerne må være – men helt ærligt, det er jo ligesom ikke nu, vel…?
Jeg er overhovedet ikke i tvivl – no worries; jeg er IKKE gravid. Men nogen spiller mig et puds….
WP HJÆLP
ER DER MON NOGEN, DER KAN FORKLARE, HVORFOR DET ER DE FORKERTE INDLÆG DER PINGES PÅ BLOGBOT???
Om at køre i bus
Jeg har det fint med offentlige transportmidler. Har altid været typen, der hellere tog en bus eller toget, end bad om at blive hentet. Det er så heller ikke så vanskeligt, når man kan en masse køreplaner i hovedet… Selvom det efterhånden er mere end 4 år siden jeg boede hjemme, ved jeg stadig hvornår busserne kører (bortset fra, at de har ændret den der søndag eftermiddag – var det virkelig nødvendigt?) Jeg er tålmodig og ok med at bruge 20%+ længere tid på en tur, der ville være hurtigere i bil. Man kan jo altid læse eller høre musik. Og en lur i en varm bus, er bestemt heller ikke dårlig.
Men nogen gange er det bare ikke fedt at køre i bus. Vi kender allesammen lugten af sved. Og ved at sved kan lugte forskelligt. Men kender I den lugt, der ikke længere er letgenkendelig som sved? Når sved har været sved i -måske- en uge, uden udsigt til at hverken personens krop eller outfit er på snarlig vej til en vasker, og lugten har muteret sig om til en klam, kraftig og meget vedholdende STANK..? Nej..? Fordi nu er vi nemlig kommet til den ENE ting (ej okay, der er også de heftige priser) der gør, at jeg godt kan blive lidt betænkelig ved at køre i bus. At man skal sidde ved siden af andre mennesker! Og helst så tæt, at tøj og krop rører hinanden. Dét er seriøst grænseoverskridende. Almindelige, rene mennesker er fint med mig, og jeg kan endda være så venlig at sende et lille smil. Men jeg er desværre også så høflig, at jeg rykker ind på mit sæde, når bussen er ved at være fyldt. Og så risikerer man altså… Ja, personer med tvivlsomt hygiejneniveau.
Udover den muterede svedlugt er alkoholikerlugt også ret slemt. Sådan alt for sødlig. Og hvor er det bare klamt at kunne lugte andre mennesker!
Jeg plejer at lugte til trække vejret igennem mit jakkeærme, og igår var jeg så heldig at have en Halls i tasken. Resten af turen stirrede jeg ellers demonstrativt ud af vinduet…
Når pakkeposten begynder at kigge underligt
Jeg er overbevist om, at det ikke er normalt at modtage pakker i den grad, som vi (jeg…?) gør det her på adressen! Det er PINLIGT, når jeg for 2.-3. gang i samme uge tager i mod samme postmand, der venligt (men sikkert også tænkende sit…) afleverer ENDNU en pakke påtrykt undertegnedes navn…
For to minutter siden var det så en ny stømforsyning til Zepto (og faktisk også fra Zepto…) der ankom. Ledningen er “gået op”, og selvom jeg i starten tænkte, at jeg godt kunne leve med at få et mindre stød, mindede kæresten om, at en eventuel kortslutning jo kunne risikere at løbe op i computeren, og så blev den altså bestilt!
Igår var jeg heldigvis ikke hjemme da han (posten, I ved) var her. Da vi fløj hjem efterlod vi et mindre virvar hos den søde moster i KBH, fordi Sterling ikke er så large, når det kommer til kg medbragt bagage. Vi savnede det ikke, der var bl.a. trekking sko og en blandet stak guidebøger. Men nu var hun altså så sød at sende det Før den pakke var det i sidste uge en bog, hele to pakker fra Strawberrynet og endnu før; to HM-pakker…
Er det egenligt kutyme at give pakkeposten drikkepenge…?
Og ja, så er jeg altså tilbage Vi havde en super fantastisk tur, som jeg kan fortælle om i timevis! Det vil jeg nu ikke gøre lige nu, men måske er I heldige senere… Hav en god tirsdag!