Archive

Archive for June, 2007

Pyh

June 27th, 2007

Indimellem er det bare dejligt at gå på et lille studie, hvor man bare kan kan dumpe ind hos studielederen, hvis der er noget :) Nu er sommeren reddet, og jeg holder op med at bekymre mig. Godt for mig, og vist også meget godt for ham den søde, der må lægge øre til den neurotiske pigekæreste ;)

Dette bliver vist nok sidste indlæg inden jeg holder blogsommerferie. Så kan I allesammen have en super duper sommer? Og jeg er sikker på, at solen venter lige om hjørnet! :)

Pigen Mig, Studie

Tilbage i bloglandet

June 21st, 2007

Jeg har været.. Hmm.. Fraværende, tror jeg nok :) Men nu er jeg her igen. Der er ikke så meget at blogge om pt., så garanterer ikke noget ;)

Siden sidst har jeg fået sommerferie. Var uheldig til den mundtlige, og “min eksamensmand” var der ikke, da det blev min tur – så nu har jeg et fint U i min studiejournal…. Det passede mig fint da, for jeg ville gerne forberede mig super godt jo, og det havde jeg bare slet ikke haft mulighed for. I stedet skal jeg så op i august. I disse dage er jeg dog mildest talt en smule træt af det. Vi rejser om 12 (!) dage, og jeg vil gerne have forberedt det hele minus ét fag inden da. Men pensum er ikke blevet mindre, og selv med en alt for optimistisk læseplan, er det umuligt at nå det jeg gerne vil. Så jeg er en anelse presset, og det her er IKKE hvad jeg kalder ferie…

Men! Vi rejser som sagt om 12 dage, og det bliver skønt! Jeg skriver pakkelister i det uendelige, og i princippet mangler vi ikke noget der er mere vigtigt end at vi kan rejse uden. Men vi er uforberedte, for vi har slet ikke haft tid til at bladre i rejsebiblioteket den seneste tid, så hvem ved, hvor vi ender ? ;)

Har lige slugt en portion lækre danske jordbær med fløde, og i køkkenet står dej til kardemommeboller og hæver. Vi skal nemlig ned til Hadsund og besøge svigerfarmor i eftermiddag, og hun skal glædes med nybagte boller og en fin lilla aster victoria. Til gengæld inviterer hun på middag i byen, og vi klager ikke.

Inden da skal jeg ned og vende i byen. Der er en halv liter blod, der skal afleveres, og så har jeg hørt rygter om alt for billig rød ål -  det må tjekkes ud.

Pigen Blogging, Familie, Rejser, Studie

Pigen, der aldrig lærte det dér med hvide bukser…

June 14th, 2007

Skulle bare lige hente et glas vand, og da jeg skal sætte mig på pinden (aka hvid skalstol) igen, springer chokoladeplet mig i øjnene. Hvide caprier og chokoladeplet er bare ikke noget smart match, og jeg lærer det sgu nok aldrig, for det her er selvfølgeligt ikke første gang…

Synes selv, at jeg er vildt modig, fordi jeg tør have en hvid sofa!

Pigen Bolig, Mig

Sommerferie i morgen

June 13th, 2007

Og for søren, hvor jeg glæder mig! Har en aftale med ham den søde om sandalindkøb (vi rejser jo snart!) efterfulgt af sushi og drinks. Det bliver skønt.

Havde aftalt med mig selv, at forberede 2 fag – for en uge siden blev det så skåret ned til ét. Og nu… Hmm, ja. Havde faktisk tidligere idag besluttet slet ikke at gå op i morgen. Det var en lettelse – og var åbenbart også en kilde til motivation, for nu er jeg gået i gang igen.

Inderst inde håber jeg vist på, at jeg ikke trækker “mit” fag i morgen, for så kan jeg få forberedt mig ordentligt på det hele i stedet. I så fald opererer jeg med en deadline, der hedder 29. juni – da skal jeg have 3 ud af 4 fag klar. Det sidste fag skal læses på turen, og så kan jeg øve lidt, og få skrevet de sidste spm. når vi kommer tilbage i august.

Den søde havde den 3. ud af 4 eksamener idag, og han bestod. Tillykke til ham! Det er lidt snyd, for ingeniørdrengenes eksamener (der ikke er projekteksamen) er kun bestået/ikke-bestået, men det bliver det jo ikke mindre godt af. Nummer 1 var også mundtlig og den bestod han også. Han venter svar fra den skriftlige, og så har de projektet den 26. Nu kan han lige slappe af et par dage, og jeg skal nok være sød og passe ham :)

Ikke nok med, at der er planlagt drinks i morgen, så skal vi også til fødselsdag hos et vennepar på fredag. Det bliver også godt. Sidste år holdt hun en pigefest, og da besvimede jeg på et toilet i byen og fik en mild hjernerystelse, fordi jeg var blevet tappet om formiddagen, ikke havde spist/drukket nok i varmen OG havde rendt rundt og ledt efter en bestemt nederdel i 4 timer… Fantastisk :) Forhåbentligt går det ikke så galt i år, men eksamen skal godt nok fejres!

Pigen Fest, Pigerne, Studie

Heldigvis er det da godt vejr!!

June 7th, 2007
Comments Off

Jeg har akut ondt af mig selv og er nødt til at dele det… Jf. min kommentar til nedenstående indlæg er min egen computer lige nu til eksamen, så jeg er fortrukket til den stationære, hvor det tog mig ca 10 minutter at finde forband*** wordpress-password…

Sidder på terassen og læser iklædt bikini og miniskirt… Pt. bruger jeg to mobiler, én havde jeg liggende bag ryggen i min stol, og den anden inde i lejligheden. Nr. 2 ringer så, og jeg springer op for at tage den, med det resultat at den første ryger ud over terassen og ned til underboen. Da søsteren har snakket færdigt, smutter jeg ud igen for at lokalisere den nedfaldne telefon. Jep, den er dernede. Så er det at jeg vælter mit vandglas udover min blok og stakken med noter OG også lige når at brænde mine fødder gevaldigt meget, fordi terassen jo er lavet af hed metal – hvorfor man helst skal have sko på, eller holde sig inden for det håndklæde, der er lagt til fødderne…

Underboen var ikke hjemme, så jeg kæmpede mig selv igennem (heldigvis nyklippet) krat og fandt godt ridset telefon. Heldigvis var det ikke den nye!

Det næste er sikkert at papirerne, som jeg har lagt til tørre, er blæst væk når jeg kommer derud igen ;)

Pigen Mig

Fårk ogs’!

June 6th, 2007

Kærestens bærbare er død!

I weekenden har han udlånt den til en kammerat, der skulle aflevere projekt idag. Kammeratens egen computer begyndte at få symptomer, så for en sikkerheds skyld lavede han lige en backup. Meget heldigt, for det næste der skete var, at den slet ikke kunne starte. Inden kæresten så venligt udlånte sin, lavede han også en backup. Dét var også heldigt, for nu kan DEN nemlig ikke starte!  Han skal til eksamen i morgen, men kan ikke lade være med at pille ved den nu. Dog må han – som den eneste i hele verden!- godt låne min zepto aka. mit personligste og kæreste eje…

Pas på virusser derude!!!

Pigen Teknik

Nå jo

June 6th, 2007
Comments Off

Imens jeg har været væk, er jeg blevet oversvømmet af spam i voldsomme mængder.

Nu sletter jeg. Kan ikke lige overskue at gennemse mere end 2000 kommentarer, så hvis du har skrevet noget, der fejlagtigt er røget i filtret (og som bliver slettet om et sekund) beklager jeg meget – men post endeligt igen :)

Pigen Ikke kategoriseret

Jeg er her skam endnu

June 6th, 2007
Comments Off

Har bare været lidt fraværende de sidste dage..

Eksamen i fredags gik helt fint, ingen super præstation, men jeg er helt tilfreds med det jeg fik skrevet (har dog ikke læst igennem siden, men anyways) og selve opgaven var også lige til at gå til. Meget rart.

Siden da har jeg intet lavet!

Eller jeg var jo hjemme og arbejde i weekenden, og så var der familieting lørdag. Skøn og dejlig weekend – øj, hvor har jeg en god familie! Hele lørdag havde jeg dog ekstremt ondt i hovedet fordi jeg havde sovet alt alt for lidt i dagene op til, så jeg smuttede hjem i seng forholdsvis tidligt, men jeg skulle jo så også op igen kl 6 dagen efter…

Blev hjemme til mandag, og da jeg kom tilbage til Aalborg var jeg lige hjemme et par timer, og så skulle der shoppes gaver til bryllup og barnedåben, som vi skal til i weekenden. Der blev også kigget lidt tøj, men vi har vist hvad der skal bruges, så vi nøjes i denne omgang. Fik dog købt en bunke øreringe – det må man nemlig godt, når man lige sparede kjolen ;)

Har sidste eksamen næste torsdag, men jeg holder vist allerede ferie nu. Ikke godt! Men jeg kan slet ikke få hevet mig op. Lettelsen efter det pres, der har været den sidste måneds tid har udmattet mig fuldstændigt, og jeg har sovet virkeligt meget de sidste dage. Jeg skal i gang. Det skal jeg virkeligt. Der er bare så mange ting (fx en rodet og beskidt lejlighed) jeg gerne vil have ordnet først, så der går nok lidt tid. Jeg er allerede indstillet på at skulle tage eksamenen i august, men det er fint, for orker slet ikke at skulle stresse så meget igen lige nu. Men jeg kan jo også være vildt heldig i næste uge. Nu ser vi ;)

Pigen Arbejde, Familie, Studie