Jeg er ærligt talt i tvivl! Men vågnede kl. 06, da kæresten låste sig ind… “Aiiij, Søde! Det er jo helt lyst!” Altså morgen, eller hvad…?
Egentligt ville jeg have sovet et par timer længere, men tænkte at jeg kunne prøve at stå op og spise lidt morgenmad. Havde en naiv plan om at komme op og træne nu til morgen, og nu har jeg allerede lidt mere tid at tage af. Om jeg så er nødt til at sove igen senere, må tiden vise. Men det er vist mere end regel, end en undtagelse for tiden – at jeg sover i løbet af dagen også.
Så nu har jeg lige spist mine branflakes, og skal have noget vand ned også. Og så suser jeg nok afsted om en times tid. Har kun fem minutter til træningscentret, så det bliver ikke meget bedre
Kæresten sover vist allerede sødt. Han har haft en super aften (nat!!) sammen med nogle gutter fra HTX-klassen, så det er jo helt perfekt. Nu håber jeg (han gør nok også…) at jeg kan lade ham sove længe nok til, at han ikke er alt for dårlig når han vågner igen.
Hav en rigtig god lørdag!
Pigen Kærester, Mig, Træning, Weekend
Og i eftermiddags pjækkede jeg fra træning, fordi jeg hellere ville være ude i solen. Om 7 uger, når jeg er færdig med det her eksamenspjat, er jeg sikkert blevet en rund bold
Jeg har aftenen for mig selv, og alt går meget langsomt. Det passer mig meget fint, for ugen har været vanvittig.
Inden for de sidste dage, er det gået op for mig, at den eksamen jeg vel nok frygtede mest skal jeg nok klare (bank bank), men nummer to bliver en killer! Pensum er svært, men det der nok er mest påtrængende er, at jeg er bange for at jeg ikke når at komme igennem det hele.
Får jeg den ikke i første forsøg, kan jeg prøve igen i august, og så hiver jeg bare et par bøger med i rygsækken i sommer. Jeg er ikke dumpet en eksamen endnu, men det skulle altså passe mig en smule dårligt at have den hængende over hovedet netop i år. Hmm..
Om et par dage skal jeg have valgt, hvilke valgfag jeg vil have på 9. semester. Det er svært, fordi man samtidig vælger en række andre fag fra! Den anden dag fik vi lidt info om de forskellige fag, og det gjorde mig bare endnu mere forvirret Der er kun 2-3 fag jeg helt har udelukket, så der ligger stadig en sorteringsproces foran mig. Jeg ved ikke, om jeg gør alt for meget ud af det, og om det overhovedet er væsentligt for en fremtidig ansættelsessituation, hvilke valgfag man har haft? Man skal selvfølgeligt vælge ud fra interesse, men jeg vil også gerne have en sammenhæng mellem de valgte fag, og det skal heller ikke blive for tyndt…. Sikke en masse tanker.. Er det meget tydeligt at jeg er i tvivl?
Pigen Mig, Studie
Har lige haft besøg af lillesøsteren, der skulle låne vores printer. Nu er hun taget afsted igen, og jeg UNDRER mig over, hvorfor det var at jeg lod hende spise min MADPAKKE til i morgen?!
Okay, måske var det fordi hun ikke havde fået aftensmad og bla bla bla. Men helt ærligt! Jeg er alt for nem…..
Pigen Familie
Hej, jeg er Pigen, og jeg er afhængig af msn-spillet, Bomb Bomb!
Og SÅ er det vist på tide at få læst noget fornuftigt, unge dame!!!
Pigen Ikke kategoriseret
..er det tydeligvis her. Jeg går og bager i guldnatbukser og en alt for stor Carlsberg/Roskilde sweatshirt. For pokker, hvor er jeg sexet!
Et kernefranskbrød er det blevet til, samt 22 (!) boller med rosiner og kardemomme. Uhm! Førstnævnte har kæresten faktisk rørt sammen. Under min superkyndige vejledning naturligvis
Om lidt skal røres en kage. Jeg er vist kommet til at love det – kæresten vil medbringe den til sin gruppe i morgen. Det gør mig ikke så meget, for jeg skal prøvesmage alt, der skal ud af huset Det bliver sikkert en chokoladeting, men jeg overvejer det stadig.
Pigen Mad & Drikke, Weekend
Jeg er seriøst ligeglad med den slags, ligesom det ikke rigtigt rører mig, at skulle slå brættet ned, når kæresten har været på badeværelset før mig. Jeg mener; om han skal slå det op hver gang, eller jeg slår det ned er vel ligegyldigt. Bortset fra, at jeg er lidt bange for, at vores tandbørster, der står på en hylde lige over toilettet, skal falde ned i kummen før eller siden….
Men tilbage til toiletrullen. Normalt er det ligemeget, og den kan vende hvilken vej den vil. Bortset fra, at nu er det ikke længere ligegyldigt. Vi har nemlig fået det yndigste papir med hvaler på. Jep. Fine blå hvaler, der sprøjter vand. Og de KAN jo ikke bare vende på hovedet. Men det gør de alligevel konsekvent, hver gang der kommer en ny rulle på. Og så vender jeg den, og det gør jeg igen næste gang. Og igen og igen… Stakkels hvaler
Pigen Bolig
Den sidste forelæsning ligger torsdag d. 3. maj. Vi har i løbet af de sidste to semestre haft massive problemer med at finde undervisere til tre fag, hvorfor vi hele april måned har været -og fortsat er- fuldstændigt forpustede, fordi der er presset alt for mange forelæsninger ind. Dét der skulle have været et “roligt” semester, med tid til eksamenslæsning, er pt. nærmest et mareridt og i hvert fald jeg selv har meget svært ved at se, hvordan jeg skal kunne nå det hele. Således er man nødt til at prioritere, men det er jeg virkeligt dårlig til, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvor jeg skal begynde. Har dog brugt weekenden på at ordne noter, og få overblik over disse, samt klistret en masse postits ind. I dag har jeg printet 260 sider notater, artikler og slides, og nu skal de ordnes.
Men planen ser altså ud som følger (og bemærk, hvor tidligt der er sommerferie!):
Tirsdag d. 15. maj: 5-timers skriftlig eksamen i fire fag.
Fredag d. 1. juni: 5-timers skriftlig eksamen i tre fag.
Torsdag d. 14. juni: Mundtlig eksamen i fire fag.
Og ingen af fagene går igen, dvs. pensum er 11 forskellige fag og et antal sider, jeg helst ikke vil begynde at regne på. Pyh.
Pigen Mig, Studie
Og vi var klar.
Den 13. april blev årets første grilldag. Jeg er sædvanligvis ganske kuldskær, men vi kunne sidde ude på terrassen indtil for ganske få minutter siden, og nøj hvor har det været dejligt med masser af sol og varme i dag. Siden jeg kom hjem i eftermiddag har jeg siddet og læst derude, og suget sol. Det har vi ventet længe på, så det må bestemt udnyttes, og igen praler vi -helt uden at ville det - af vores perfekt vendte terrasser, hvor vi kan udnytte varmen det meste af dagen.
Min hals er stadig ikke ok, selvom jeg efter Tinas råd forsøger mig med æbleeddike. Det smager så dårligt, at jeg næsten er ved at kaste op når det skal ned. Egentligt tror jeg mest at det er lugten, men rart er det i hvert fald ikke. Men jeg vil jo gerne blive rask snart… Har lovet min moar at tage til lægen og blive tjekket på mandag, hvis det ikke har fortaget sig inden da. Nede hos mine forældre er nemlig en halsbetændelse med s-et-eller-andet-okokker i omløb. Og på mandag har jeg tid til det.
Hav en god weekend derude !
Pigen Mig
Øv, jeg har ondt i halsen og hovedet er blevet tungt. Prøver at dræbe det med masser af te, men med mit ellers ret massive indtag af det, er jeg vist immun. Måske en lille lur senere… Jeg har overhovedet ikke tid til det her pjat!
Idag er den eneste dag i denne uge, hvor jeg kun skal have én forelæsning, så der er godt fyldt op. Netop derfor skulle jeg egentligt have nået en masse, men i stedet er jeg helt sløv og ganske opgivende. Har dog sorteret lidt vasketøj -men ikke transporteret det over i en vaskemaskine….- og bagt grove flutes til ugen. Det kunne minde om overspringshandlinger, og det er det vel egentligt også. Jeg prøver at fortrænge, at jeg skal til eksamen om en måned!!!
Pigen Ikke kategoriseret
Det er dejligt at være hjemme igen. Vi nyder roen, vores eget og hinanden
Vi kom tilbage ved middagstid, den Sødes forældre kørte os hjem, fordi vi skulle have en nyrepareret cykel med (desværre ikke min..). De skulle hurtigt videre til en frokostaftale, og pludseligt var vi helt alene igen, efter mange dage med selskab, stemmer og højt tempo.
Det er altid rart at komme hjem til en ryddelig lejlighed, og nu er det kun mig, der mangler at sætte de sidste ting på plads, så er der pakket ud. Siden sidst har foråret gemt sig, og vi har igen været nødt til at tænde for varmen og en hel del stearinlys.
Lige nu er vi ved at forberede os til den forestående uge. Der bliver -som sædvanligt- nok at se til, men vi er ladet op. Om ikke så længe skal vi se Prison Break. Hvornår slutter den serie egentligt..?
Pigen Familie, Ferie, Kærester