Det har jeg haft i aften. Og de vender tilbage igen senere. Lige nu er de nemlig ovre i Gigantium og ser ishockey-finale. Herhjemme kan jeg følge kampen på Zulu, men det gør jeg nu ikke. Og imens jeg sidder og skriver her, har AAB så pludseligt vundet! Ih, hvor godt
“Herrerne” er kærestens far og storebror, og det er første gang de beser den nye hal, så de har glædet sig, og var meget begejstrede, da de endeligt fik skaffet billetter. Jeg var skam også inviteret med, men spåede at jeg ville have bedre af en afslappet aften med (meget) lidt læsning. Det viste sig at passe meget godt, og jeg har nydt min fredag aften. Det har været en hård uge – og den følgende måned bliver vanvittig. Så jeg nyder, at her er stille et øjeblik.
Jeg kan vel vente de tre herrer hjem inden så længe nu… De er godt selskab, og jeg er fornøjet over at have en undskyldning for at bage/spise kager til min te. Pludseligt duftede her af biscotti med mandler og marcipan. Farligt! Undertegnede har allerede prøvesmagt en god del, men det gør ikke så meget, for der er nok (OG jeg har trænet idag )
Hvad får du til téen?
Pigen Familie, Mad & Drikke, Weekend
I weekenden formatterede vi min computer. Forebyggende altså Jeg havde været smart at lave back up af det hele, så der var ikke noget der.
Da det hele skulle “ind” igen kunne jeg ikke få hverken min digitale signatur eller netbanken til at virke. Der var ellers taget kopier af certifikat og nøgle.. Signaturen blev jeg nødt til at bestille på ny, da jeg havde smidt kodebrev væk, og det skal åbenbart installeres fra scratch (eller også er det bare mig…)
Og netbanken blev ved med at drille! På trods af, at jeg hentede den gemte nøgle, som fint viste sig i portalbank-vinduet mente den absolut ikke, at jeg skulle logge på som bruger på siden. Hmm… Jeg fik bestilt nye koder, som ankom for et par dage siden – men jeg leder stadig efter en tilslutningsaftale, som åbenbart skal bruges – og som jeg burde have liggende. For 10 minutter siden er det så gået op mig, hvad problemet er… Det nummer der står foran mit navn henviser til min GAMLE bank, som jeg skiftede fra for halvandet år siden !! Så meget for at have en nøglefil liggende….
Pigen Mig, Teknik
Ligesom Maria har jeg bemærket, at du er blevet væk. Hvor er du..?!
Og hvis det det er din blog, der tér sig skal du være velkommen her. Jeg skylder vist fra sidst
(Fang mig på msn…)
Pigen Blogging
Det er jeg i aften. Ham den Søde er lige smuttet ud af døren, og jeg overvejer hvad jeg skal bruge min aften på.
Der er købt Dream is, Caramel Heaven, og jeg har popcorn. Jeg fået fingrene i Djævlen går i Prada-bogen, og her er en masse film jeg ikke har set endnu. I reolen står ca. 12 rejsebøger, så jeg kunne også vælge at drømme mig 3½ måneder længere frem. Nå jo, og så kommer der Min bedstevens bryllup senere i aften… Hvis det går helt galt er der også en hel del studierelateret læsning, så det er bare at vælge!
Hav en rigtig dejlig fredag aften.
Pigen Mig, Weekend
Jeg er helt klart blevet smittet af det der forår! Her skinner solen, og kombineret med en tiltrængt fridag er det jo meget fint.
Jeg har vasket op, vasket tøj, bagt fiberboller (en kæmpeportion, så også fryseren kan fyldes) og så har jeg også i et øjebliks kådhed slukket for varmen. Det skal sikkert nok vise sig, at det var for tidligt, men det virkede som en rigtig god ide
Nu skal jeg så igang med det uundgåelige. Dét der ikke kan udskydes længere! Der skal læses og regnes til forelæsningen i morgen. Vi snakker drønsvære opgaver som kræver det yderste af min koncentration og fordybelse, derfor er jeg ikke meget for at gå igang… Men jeg må hellere.
Nyd din solskinsdag, det vil jeg
Pigen Mig, Studie
Så har jeg fået mine 196kr. PLUS 1 krone mere! Hele to indbetalinger på netbanken, men jeg har intet imod det Det lyder ikke af meget, men de sidste år har jeg skullet betale en hel del tilbage, så jeg klager slet ikke.
Har du fået penge tilbage?
Pigen Ikke kategoriseret
I dag mødte jeg Camilla fra De unge mødre. Ikke alene har jeg regnet ud, at vi bor i nærheden af hende, men i dag viste det sig så, at vi også køber ind i de to samme butikker i Vejgaard (og så siger jeg ikke mere!)
Hun lignede sig selv, men desværre havde hun ikke den yndige Oliver med. Ham mødte min søster i øvrigt i sidste uge, og han er efter sigende lige så lækker i virkeligheden, som han er på tv Det må være generne, for mine søskende og jeg er samme “blanding” og vi er jo også ret lækre, hihi
Pigen Mig, TV
Jævnfør forrige indlæg…
Der må da være en eller anden lille fil gemt et snedigt sted på min computer? Vi snakker flere hundrede bookmarks, og det er slet ikke sjovt at de er væk Øv øv øv….
Pigen Ikke kategoriseret
Så så man lige mig opdatere Firefox UDEN at importere diverse bookmarks, formularudfyldninger, historik, passwords og andet nyttigt!!!
Bandeord strømmer ud af min mund….
Pigen Ikke kategoriseret
Det var ikke svært at gætte, hvad indholdet var, da jeg fiskede en tyk kuvert fra Jysk Rejsebureau op af postkassen
Vi skulle egentligt til at ringe for at høre hvor de blev af, for det er jo en måned siden de blev bestilt nu – men det nåede vi heldigvis ikke.
Vi er næsten klar! Er det ikke snart juli…?
Pigen Ferie, Rejser