Archive

Archive for February 18th, 2007

Dagen derpå

February 18th, 2007

Vi havde en dejlig aften i går. Super godt selskab og god mad kan aldrig gå helt galt, og vi havde det skægt og hyggeligt. Vi snakkede, grinede og spillede det vanvittigt skøre spil Quackle. Da de første ankom var vi ikke helt klar, så de blev sat i sving med at anrette blinis og pudse glas. Heldigvis klagede de ikke :) Jeg nåede aldig hverken at tørre eller sætte mit hår, og fejlagtig troede jeg at det ville gå med en hurtig elastik og en hårbøjle. Det gik ikke rigtigt…. Og jeg har nok aldrig set værre eller mere smadret ud til en fest :)
Rester dagen efter der har været gæster er slet ikke dårligt :D Vi har lige spist madder af lækkert middelhavsbrød med laks, rejer, stenbiderrogn, creme fraiche og rødløg. Uhm :) Desværre var desserten så populær, at der ikke er noget tilbage af den… Der er en rest hindbærcoulis, men ikke mere chokomousse, og ikke mere vanilleis. Øv, for jeg kunne bestemt godt have spist lidt nu :)

I aften står den også på rester, så der er ikke noget i dag, der kræver de store anstrengelser for os. Vi fik ryddet op efter gæsterne tog hjem ved 01-tiden, så her var fint da vi vågnede i morges. Der skal læses til den forestående uge og jeg skal hen og træne om en halv times tid, og så er den weekend også næsten gået.

Håber at din også var god?

Pigen Mad & Drikke, Weekend