Alice var så venlig, tidligere idag, at give mig nummeret til selveste JULEMANDEN! Har lige snakket med ham, han var bare så sød, og han kunne godt huske mig Er spændt på, om han kan nå at ordne mine ønsker, for det er jo jul liiige om lidt…
Jeg fik købt de sidste gaver i går. Styrtede rundt i mange timer, og endte med – i panik – at overskride budgettet… Men så er det i hvert fald overstået. Og de første er allerede afleveret, for den søde veninde rejser allerede på juleferie i morgen, så min tålmodige kæreste mødte hende på arbejdet for at bytte vores gaver. Og så købte han også gaver til MIG! Jeg prøver at overtale ham til, at vi åbner dem allerede i morgen – men jeg er løbet tør for argumenter. Hjælp mig lige, hva’?
Pigen Jul, Kærester
Det var en super julefrokost i lørdags. Fordi jeg har haft så travlt lige siden, virker det allerede så langt væk – men det var så hyggeligt og dejligt at se folk igen. Jeg havde fire overnattende tøser, og selvom der var blevet snakket så rigeligt om aftenen, blev der snakket til endnu længere ud på natten, da vi fik os smidt i seng… Og så er det, at man husker, at det er alt alt for sjældent man ses!
Søndag morgen mødtes vi alle igen til fælles oprydning og morgenmad. Tarteletter er bestemt ikke dårlige sådan en formiddag
Vi plejer altid at holde julefrokosten d. 28. december, og det er således det første år, vi prøver at gøre det anderledes. Det bliver helt mærkeligt, at vi slet ikke skal ses i juleferien som vi plejer, i år.
Tak for en god fest!
Pigen Fest, Jul, Pigerne