Archive

Archive for December 16th, 2006

Julefrokost

December 16th, 2006

I aften skal mit fælleshus være vært for den årlige julefrokost med gammel HH-klasse. Den flittige læser må vide, at jeg (vi) slet ikke kommer herfra byen, så folk kommer rejsende fra nær og fjern. 17 stykker bliver vi, og det er helt udmærket.

Det plejer at blive en vild (og våd…) affære, og de to gange jeg i løbet af de sidste fem år har kastet op, har været efter denne begivenhed. Det siger vel lidt om “styrken”? :)

Jeg glæder mig meget til at se folk. Størstedelen ser jeg kun denne ene gang om året, men vi havde en super klasse (som jeg godt kan savne, når jeg nu går på det her -hmm- knapt så sociale hold) og det er altid spændende at blive opdateret på, hvad folk nu er i gang med. Tror faktisk, at nu er alle gået i gang med en uddannelse. Men man har jo rejst, nogle længere tid end andre, og været gennem nogle forskellige overvejelser. Og omvendt bliver de første to kandidater til sommer. Vildt at tænke på, men de begyndte også lige efter, at vi blev færdige…

Mine første hjælpere ankommer allerede kl 14., og inden da havde jeg faktisk regnet med at få købt et par julegaver – men jeg havde så også regnet med at være vågnet en hel del tidligere end det blev tilfældet…. Jeg vågnede nemlig kl 02 i nat, og så var jeg lige vågen i tre timer. Smart… Så jeg kunne altså IKKE stå op, da vækkeuret ringede ved 8-tiden. Og nu er tidsplanen så rykket en anelse ;)

Nå, jeg må i gang! Skal have fire overnattende tøser på stuegulvet, så skal liiiige have opsamlet et par nullermænd eller to.

God weekend til jer!

Pigen Fest, Jul, Mig, Weekend