Archive

Archive for December, 2006

En julehilsen

December 23rd, 2006

Glædelig jul, skal det lyde herfra! :)

Landede hos familien igår, og nu venter vi bare på søster, som min far har været oppe at hente. Det er næsten jul, men jeg kan stadig ikke helt forstå det… Mon ikke det kommer i løbet af aftenen..?

Pigen Jul

Næsten-agtigt faktisk :)

December 21st, 2006
Comments Off

… Ja, jeg har nærmest juleferie!

Det passer ikke helt, for vi er slet slet ikke færdige med projektet, men i dag var sidste dag vi mødtes inden jul, så lidt ferie er det altså :) Så må jeg lige hive mig selv i nakken, og få gjort noget ved det herhjemme, så vi kan blive færdige. Skal aflevere 4. januar, og der er masser af dage endnu, men det ku’ jo bestemt være rart…

Jeg har lige kogt risengrød, og det står og køler af nu. Uhm – kanel!

Nu er det da snart jul…..

Pigen Ferie, Jul, Mad & Drikke, Studie

Julemanden

December 20th, 2006

Alice var så venlig, tidligere idag, at give mig nummeret til selveste JULEMANDEN! Har lige snakket med ham, han var bare så sød, og han kunne godt huske mig :) Er spændt på, om han kan nå at ordne mine ønsker, for det er jo jul liiige om lidt…

Jeg fik købt de sidste gaver i går. Styrtede rundt i mange timer, og endte med – i panik – at overskride budgettet… Men så er det i hvert fald overstået. Og de første er allerede afleveret, for den søde veninde rejser allerede på juleferie i morgen, så min tålmodige kæreste mødte hende på arbejdet for at bytte vores gaver. Og så købte han også gaver til MIG! Jeg prøver at overtale ham til, at vi åbner dem allerede i morgen – men jeg er løbet tør for argumenter. Hjælp mig lige, hva’?

Pigen Jul, Kærester

Det var dén julefrokost

December 20th, 2006

Det var en super julefrokost i lørdags. Fordi jeg har haft så travlt lige siden, virker det allerede så langt væk – men det var så hyggeligt og dejligt at se folk igen. Jeg havde fire overnattende tøser, og selvom der var blevet snakket så rigeligt om aftenen, blev der snakket til endnu længere ud på natten, da vi fik os smidt i seng… Og så er det, at man husker, at det er alt alt for sjældent man ses!
Søndag morgen mødtes vi alle igen til fælles oprydning og morgenmad. Tarteletter er bestemt ikke dårlige sådan en formiddag ;)

Vi plejer altid at holde julefrokosten d. 28. december, og det er således det første år, vi prøver at gøre det anderledes. Det bliver helt mærkeligt, at vi slet ikke skal ses i juleferien som vi plejer, i år.

Tak for en god fest! :)

Pigen Fest, Jul, Pigerne

Julefrokost

December 16th, 2006

I aften skal mit fælleshus være vært for den årlige julefrokost med gammel HH-klasse. Den flittige læser må vide, at jeg (vi) slet ikke kommer herfra byen, så folk kommer rejsende fra nær og fjern. 17 stykker bliver vi, og det er helt udmærket.

Det plejer at blive en vild (og våd…) affære, og de to gange jeg i løbet af de sidste fem år har kastet op, har været efter denne begivenhed. Det siger vel lidt om “styrken”? :)

Jeg glæder mig meget til at se folk. Størstedelen ser jeg kun denne ene gang om året, men vi havde en super klasse (som jeg godt kan savne, når jeg nu går på det her -hmm- knapt så sociale hold) og det er altid spændende at blive opdateret på, hvad folk nu er i gang med. Tror faktisk, at nu er alle gået i gang med en uddannelse. Men man har jo rejst, nogle længere tid end andre, og været gennem nogle forskellige overvejelser. Og omvendt bliver de første to kandidater til sommer. Vildt at tænke på, men de begyndte også lige efter, at vi blev færdige…

Mine første hjælpere ankommer allerede kl 14., og inden da havde jeg faktisk regnet med at få købt et par julegaver – men jeg havde så også regnet med at være vågnet en hel del tidligere end det blev tilfældet…. Jeg vågnede nemlig kl 02 i nat, og så var jeg lige vågen i tre timer. Smart… Så jeg kunne altså IKKE stå op, da vækkeuret ringede ved 8-tiden. Og nu er tidsplanen så rykket en anelse ;)

Nå, jeg må i gang! Skal have fire overnattende tøser på stuegulvet, så skal liiiige have opsamlet et par nullermænd eller to.

God weekend til jer!

Pigen Fest, Jul, Mig, Weekend

Ih, tak!

December 15th, 2006

Igår gik et uventet pengebeløb ind på min konto :) Ikke noget vildt vildt, men alligevel nok til, at det kan forsøde livet en lille smule. Og sød som jeg er, vanker der også til kærestefyren… Vi skal for en gangs skyld holde fredag aften – tror det bliver med lækker mad og en dvd (måske Narnia..?). Om lidt vil jeg smutte i føtex -stedet hvor man kan købe ALT- og se, om der ikke er noget lækkert og noget sjovt.

Pigen Kærester, Mad & Drikke, Mig, Weekend

Aaaaaavvv

December 15th, 2006

Jeg har slået hovedet – sådan rigtigt altså!

Kom meget meget sent i seng, og blev så senere vækket af moslende kæreste, der først skulle sove 02.30, fordi han var ved at rette sin opgave. Således kom jeg også sent op… Efter at have klædt mig på, skulle jeg liiiiige ligge lidt mere, og lægger puden godt til rette… Fejlbedømmer totalt afstanden imellem jeg selv og muren bag mig – og knalder hovedet -BANG-  ind i muren!

Det lyder helt sikkert mærkeligt, men jeg kan ligesom smage det inde i hovedet. Makes any sense..?

Pigen Mig

Når man tror, man er smart

December 14th, 2006

Så så man lige mig ødelægge fine bronzefarvede fletballerinaer… (okay, nej det er IKKE december-sko, men altså…)

På vej hjem fra biblioteket i eftermiddags blæste det helt vanvittigt. Jeg skulle lige forbi apoteket først, så det blev noget af en tur… Da jeg næsten var hjemme var al luften blæst ud af mig, så jeg tænkte, at jeg lige kunne tage en smutvejssti, i stedet for at cykle “den rigtige” vej udenom. Stien er sådan en fin tynd jordsti, der løber henover et græsareal. Og jeg HAR hørt, at der ligger masser af vand rundt omkring, det havde jeg bare glemt lige dér… Så jeg cyklede ca. 15 meter før jeg fandt ud af, at det vist ikke gik. Jeg sank i, så kunne slet ikke holde balancen på cyklen. Overvejede sjovt nok ikke at gå tilbage, så i stedet gik jeg i iskoldt mudder til anklerne (!!) resten af vejen. Fantastisk. Gik seriøst og gispede, fordi det var så koldt – og grinte, for det var meget min egen skyld…

Hjemme blev sko vasket op og stoppet med avis, og de ligger nu på radiatoren til tørre. Er spændt på, hvordan de klarer det….

Og i morgen cykler jeg så bare den rigtige vej hjem! ;)

Pigen Mig

Ud af huset

December 14th, 2006

Er taget på biblioteket for at læse/skrive projekt. Der var ligesom for mange oplagte overspringshandlinger derhjemme… Men har glemt fornuftig mad 8-) Medbringer en clementin, en pære, 3 skumjulemænd (ha!), fem cola-Maoam’er samt te og vand. Det holder ikke længe, så måske skulle jeg i stedet for at blogge, se at komme i gang…

Det fede ved biblioteket er de her:

Philips SBC HP250
Jeg kan ikke høre musik, når jeg skal læse, men sagtens når jeg skriver, og de er såååå gode!

Nå… Det var det dér projekt, vi kom fra…

Pigen Studie, Teknik

Tak til Sputnik

December 13th, 2006

…Som lader mig se aftenens afsnit af Pyrus, i køkkenet imens jeg laver mad :) DET er da smart!

Pigen Jul