Archive

Archive for November 7th, 2006

Når kæresten er ude med IDA

November 7th, 2006

Ikke fedt at komme hjem til mørk og tom lejlighed, hvor der IKKE dufter af færdig mad, når man er på stadiet før besvimelse-af-sult.

Derimod dejligt at være alene hjemme to timer senere, når der er tilberedt skøøøn tomatsuppe, man har fortæret næsten 3 portioner af den dampende væske, og man mæt og tilfreds kan tage et laaangt bad, før man putter sig i sengen alt for tidligt :)

Pigen Ikke kategoriseret

Mine forældre har fået nye børn

November 7th, 2006

Eller det får de i hvert fald snart. Udsagnet har jeg fra min -stadig hjemmeboende- lillebror. Selvom det har været (meget) længe undervejs, må jeg alligevel sige at det kommer ret meget bag på mig, og selvom jeg efterhånden ikke har boet hjemme i mere end 3 år, føler jeg mig alligevel lidt sparket ud i kulden.  Hvorfor jeg også overfor min bror luftede tanken om at flytte hjem igen, for at få styr på tropperne. Børnene (der er 2 styks) skal have husets overetage, så min bror rykker ind i det, som indtil nu har været min mors arbejdsværelse. Så der er faktisk ikke plads til mig (og min søster) længere. Jeg regner dog med at slå et telt op i haven….

Okay, jeg taler i tåger, og må nok hellere forklare mig nærmere. De nye børn er plejebørn, som skal bo hos mine forældre fra 1. december – og efter min brors udsagn; til evig tid :) Han overdramatiserer, fordi han ved at han kan hyle mig helt ud af den, men det er tydeligvis ham, der med sine kun 17 år, er den mest modne af os to i denne her situation..

Min mor er dagplejer, og har været det fra jeg var 5-6 år gammel, og for nogle år siden tog hun en PGU. I hvert fald de sidste 6 år kan jeg huske, at hun har snakket om, at hun og min far gerne ville godkendes som plejeforældre, hvilket jeg da heller ikke er i tvivl om, at de vil egne sig fortrinligt som. JEG synes bare at det er noget underligt noget, fordi de er MINE forældre, og selvom jeg jo som sagt ikke bor hjemme længere, vil jeg faktisk helst have dem helt for mig selv (selvom jeg godt kan dele med mine søskende). Alt det her sagt, så har jeg faktisk kun info’en fra min bror, da mine forældre først fik det endeligt at vide igår. Jeg er ikke helt klar til at ringe hjem endnu, for jeg skal lige have styr på tankerne først – gider sgu ikke tudbrøle i telefonen; “Du er miiiin mooaaaar” :D

Men jeg er nok okay med det… Tror det bliver fedt for mine forældre (og ikke mindst ham den modne lillebror) at få lidt liv i huset igen. Hvert år plejer mine forældre at have besøg af 2 grønlandske børn i nogle måneder, der så går i skole hernede og lærer dansk, og der er helt tydeligt en anden energi derhjemme, når man kommer på besøg. Og det er jo skønt med sådan et par unger, og jeg elsker at agere den lidt skøre og meget underholdende storesøster :)

Men det BLIVER altså en forandring, og den slags skal jeg altid lige vænne mig til. Jeg kan nemlig ret godt lide Plejer ;)

Pigen Familie, Mig

Det der med at få taget hul på dagen

November 7th, 2006

Årh, jeg har en af de dér dage, hvor jeg bare slet ikke kan komme i gang! Skal først have timer igen fredag, og inden da skal jeg have læst en hel del (nu hvor tiden er der..) og skal nok også se på lidt projekt, som vi så småt er ved at tage hul på. Men jeg kan IKKE komme igang!
Hoppede ellers ud af sengen i bedste stil, lige efter at kæresten tog afsted ved 8-tiden. Jeg sidder i sofaen, indpakket i verdens grimmeste akryltæppe, og der ligger to bøger på bordet foran mig, så der er er helt frit valg… Men jeg er helt sløv og væk. Har desværre ingen rigtige undskyldninger, som fx indkøb, til at komme ud af huset, så jeg kan bare blive siddende her, kan jeg! Skal dog til step to timer i eftermiddag, hurra. Så plejer kæresten at lave mad, for jeg er helt flad og dødsulten, når jeg kommer hjem efter sådan en omgang. Plejer, ja. Og så fornemmer man jo, at idag er det IKKE helt som det plejer. Næh nej, han skal til et eller andet ingeniøragtigt arrangement med IDA, og er først hjemme 23.30. Altså, hvad så med mig..? Og hvordan får jeg nogensinde læst noget…? Pyh

Pigen Kærester, Mig, Studie