Jeg HJERTER dig
Vi har kærestedag i dag. 2½ år er det. Vi havde begge glemt det i morges, meget romantisk, men blev mindet om det af en vedholdende mobil-alarm. Jeg får nok ingen gaver – har godt nok heller ingen købt selv, så fair nok Måske man skulle skrive et klamt kort? Det gør vi nogle gange, er vild med at han skal tvangsformulere et eller andet på et stykke papir, til mig. HELST med hjerter, tegnet med en rød kuglepen.
Jeg prøver med mad i stedet for. Det er alt for nemt, og i virkeligheden ret strengt, at jeg tror jeg kan slippe med så lidt. Men det kan jeg Har fundet rejer og noget der ligner oksebøffer i fryseren. Er lidt i tvivl, men de er viklet ind i bacon og gennemhullet med tandstikker, så det virker sandsynligt. Og så har jeg vasket tøj og købt ind. Jeg ER da romantisk!!