Når jeg lige troede, at jeg skulle over for at hente det færdige vasketøj (som jeg ikke gad at hente i går, fordi det regnede) og én eller anden idiot så har taget det ud af tørretumbleren FØR det var tørt. Det var faktisk næsten helt vådt endnu!
Fællesvaskerum? Jep…
Vi har kærestedag i dag. 2½ år er det. Vi havde begge glemt det i morges, meget romantisk, men blev mindet om det af en vedholdende mobil-alarm. Jeg får nok ingen gaver – har godt nok heller ingen købt selv, så fair nok 
Måske man skulle skrive et klamt kort? Det gør vi nogle gange, er vild med at han skal tvangsformulere et eller andet på et stykke papir, til mig. HELST med hjerter, tegnet med en rød kuglepen.
Jeg prøver med mad i stedet for. Det er alt for nemt, og i virkeligheden ret strengt, at jeg tror jeg kan slippe med så lidt. Men det kan jeg 
Har fundet rejer og noget der ligner oksebøffer i fryseren. Er lidt i tvivl, men de er viklet ind i bacon og gennemhullet med tandstikker, så det virker sandsynligt. Og så har jeg vasket tøj og købt ind. Jeg ER da romantisk!!
Klokken er 02.36 (nej, min template tidsstempler ikke), og jeg er lige kommet hjem fra fødselsdag. UDEN et styk kæreste. Øv.
Vi skulle med bussen hjem kl. 02, hvilket passsede mig fint – jeg er træt og har det ikke helt godt. Men kæresten havde det vanvittigt skægt, og jeg blev ofret. Blev smidt på en bus med gentagne tilbud om, at “han da godt ku’ ta’ med, hvis JEG gerne ville ha’ det..” Aha. Niks. Jeg gider ikke at være hende den kedelige, der hiver den festlige kæreste med hjem. Tricket er vist, at han skulle have insisteret. Jaja, kommunikation og den slags… Men det er okay nu. Blev bare lidt halvmuggen – jeg skal altså passes på!.
Og for at det ikke skal være løgn, så var der en knægt, der brækkede sig i bussen. Føj!
Men altså. Jeg forventer kærestedrengen hjemme med halv fem-ttiden. Da kommer den næste bus…
Sov godt derude. Det hér er alt for sent!
—> Tilføjelse: Åh oh. Blev lige hos Maria mindet om det med at stille om til vintertid. Betyder det mon så, at kæresten kommer om 1,5, 2,5 eller 3,5 timer? Eller er han her allerede?? Jeg kan aldrig helt finde ud af det…
Havde (næsten) glemt, at kærestens forældre kommer i morgen. Således blev min hurtige støvaftørring og oprydning forlænget med en hel del mere grundighed.
Min hensynsfulde kæreste har arrangeret at vi skal ud at spise, når de kommer, fremfor at jeg/vi skal lave mad. Jeg har skam tilbudt det, jeg kan sagtens fremtrylle et pragtmåltid, hvis det er det. Men han kender mig godt nok til at vide, at det ville medføre alt for meget planlægnings”stress”, og selvom jeg har “fri” skal jeg jo sådan set læse. Vi har dog arrangeret at vi skal herhen efter vi har spist. Jeg regner med at lave en is, hvis der altså bliver plads i fryseren. Og så bager jeg sikkert også et eller andet.
Jeg er altid en lillebitte smule nervøs, når de kommer. De er skide søde, men jeg føler bare et behov for at vise hvor dejligt vores hjem er, hvor glade vi er for hinanden og hvor helt fantastisk meget styr jeg har på det der med at passe en lejlighed/lave mad/passe på deres lille dreng 
. Og det er nok mest i forhold til hans mor, jeg har det sådan. Er der ikke også et eller andet om piger og deres svigermødre…?
Det er ikke engang, fordi hun er specielt intimiderende, hende svigermoderen. Hun er faktisk ca. 10 cm lavere end mig, og er ganske stille og rolig. Og hun kunne aldrig drømme om, at kommentere en manglende rengøring/oprydning. Men deres hjem er bare perfekt, altså! Der ligger aldrig så meget som et blad/en reklame/en strømpe forkert. Og når jeg kommer på besøg (overnatning) er der altid venligt hængt et håndklæde frem til mig. Og indkøbt cola light, selvom de andre drikker den almindelige slags. Og maden er også bare så fin. Fint anrettet på fade, og selv en hurtig frokost kan overvælde mig endnu; pålæg fra slagteren, også fint anrettet på fade – naturligvis med passende tilbehør; rørøg til fisken, sky til den lune leverpostej osv. Jeg bliver helt forpustet Det er altsammen meget lækkert – bare overhovedet ikke det jeg er vant til.
Og nu er det så, at jeg bliver lidt bekymret for, om det jeg har skrevet kan misforståes? Jeg må hellere understrege, at jeg altså rigtigt godt kan lide dem. Og glæder mig til at se dem. En ting jeg dog savner er nok, at have et lidt tættere forhold til dem. Hvilket sikkert er svært, når vi ikke (og aldrig vil få) hverdagen sammen. Jeg tror lidt, at det er gensidigt, at vi ikke tør spørge ind til forskellige ting. Fx kunne jeg godt tænke mig at høre deres vinkel på “børne-spørgsmålet”, men jeg tør ikke rigtigt bringe det på bane, og omvendt tør de sgu nok heller ikke, fordi det ville være at blande sig i noget vel ret personligt.
Bla bla bla….
Hvordan er dit forhold til dine svigerforældre?
Min hovedpineeksplosion er reduceret en anelse, og jeg er i gang med førnævnte liste… Om en time er mit vasketøj klar til at blive hængt op UDENFOR, for det sagde Ditte nemlig, at man kan. Eller i det mindste lovede hun i morges, at det vil holde tørvejr i dag, og jeg griber chancen. Solen skinner allerede, så mon ikke?
Har en fridag idag, og der er skrevet lange lister, over alt det jeg skal nå. Og så er det, at man vågner op (og faktisk også gik i seng..) med den mest syge, bankende hovedpine, og det føles som om, at mit hoved kan eksplodere hvad øjeblik det skal være! Av, det håber jeg ikke..
Tror bare jeg går i seng igen…
Selvom min fars asiatiske madlavning er skøn, velsmagende og aldeles uimodståelig har jeg faktisk savnet at lave mad. Og selv bestemme, hvad der skal spises.
Kæresten er sendt på Trekanten efter et par bøger, og imens hygger jeg i køkkenet. Stearinlysene er tændt, og jeg har fyldt et højt, slankt vinglas med min mors hjemmelavede saft. Ovnen snurrer, og om ikke så forfærdeligt længe ringer uret vist. Mangler lige at smide lidt lækker ko på panden, og dække bord, og så er han vist hjemme.
Ku’ godt bruge en aften på sofaen med Nynne, men skal have 6 timer i morgen og mangler vist at læse lidt for meget. Pyh, og det er kun mandag!
Har man mon for mange penge, hvis man først halvanden måned senere opdager, at man ikke fik løn for august…?
Jeg er totalt underskudsagtig!
Arbejder jo i denne uge, og har derfor ikke set kæresten siden søndag middag. Jeg kan mærke, at jeg trænger noget så forfærdeligt til ham. Har ikke sovet igennem en eneste nat i denne uge, pga. en eller anden underbevidst “frygt” for ikke at vågne kl 06.15, hvor jeg skal op. Det er helt uden grund, for begge mine forældre skal også op, og skal nok sørge for at jeg møder til tiden. Ikke desto mindre vågner jeg 6-7 gange i løbet af natten, og det er pokkers frustrerende. Jeg er så forbandet træt, og så bliver jeg så tøset og nærtagende, at det halve kunne være nok!
Trænger til, at ham den søde kommer og ligger tæt ved mig, så jeg kan sove (?) en hel nat. Men han kommer også i morgen, og jeg kan næsten ikke vente!