Noget der også er lidt mærkeligt…
…er da, at de hele bønner er dyrere end de malede. De der Løgismose folk slipper jo for “arbejdet” med at male kaffen, og så er bønnerne alligevel dyrest. Hmm…
…er da, at de hele bønner er dyrere end de malede. De der Løgismose folk slipper jo for “arbejdet” med at male kaffen, og så er bønnerne alligevel dyrest. Hmm…
Kender I disse sider?
Downtown
Save My Day
Sweet Deal
My2Day
Konceptet er et nyt tilbud hver dag, med minimum 50 % rabat. Man køber tilbuddet og får et værdibevis, der så skal indløses indenfor en bestemt periode, og man får på den måde mulighed for at gøre/prøve ting/restauranter/behandlinger, som man måske ikke ellers ville have benyttet sig af.
Downtown har vi lagt en del kroner hos de sidste måneder, og “samlet” takeout-tilbud sammen til de næste måneder med baby-Liva
Og vi har allerede spist på Numero 64, den nye Letz Sushi på Vesterbro og Cofoco i løbet af efteråret – alt til ret god pris.
Tag et kig, og tilmeld evt. nyhedsbrevet, så I hver morgen kan tjekke dagens tilbud ud. Det er bestemt et hit!
Er jeg den eneste, der (stadig) synes, at det er lidt sjovt, når man møder en kendt på gaden? I aften så vi Søren Fauli med 3 børn, og selvom vi lige kiggede endnu engang, blev vi straks enige om, at det måtte være “ham, der er indeni chokoladeskildpadden” Hyggeligt at være kendt som det (blandt andet…)
Inden da, havde vi spist lækker kærestemiddag på Cofocos Numero 64 på Østerbro. Meget lækkert, og det kan bestemt anbefales. Generelt kan jeg godt lide Cofocos koncept, men har stadig besøg på de fleste af restauranterne til gode.
Hvordan reagerer man, når der på rugbrødets holdbarhedsclips står “01.11.84″….?
Skal måske for god ordens skyld oplyse, at det er fra igår, og således ganske nyindkøbt.
(Jeg spiste det)
Nogen gange er jeg bange for at glemme mig selv!
Har haft et par fisk i fryseren, som jeg hele ugen har villet tage ud til aftensmad. Jeg har glemt det hver dag, og så har vi måttet finde på noget andet om aftenen.
I morges huskede jeg det så! Fik i hvert fald lagt dem op på køkkenbordet. Så skete der ikke mere, og hverken jeg eller Ham den søde fik dem lagt i køleskabet inden vi tog afsted på arbejdet. Så i aften fandt vi også bare på noget andet…
Havde ellers planlagt den skønne weekend i Århus, og taskerne står endda klar! I dag skulle jeg have lunchet med yndlingsbarnet og hans mor, efterfulgt af lidt obligatorisk shopping. Og i aften fødselsdagsmiddag med den søde hos en ven. Og inden toget hjem i morgen, havde vi en aftale med lillebroren om kaffe eller brunch vist nok. Hyggeligt, yes?
Nåmn, så er det at jeg har været vågen og syg den halve nat. Og så må man ikke tage til Århus. Heller ikke engang til bare lidt af det hyggelige. Æv.
Måske har jeg faktisk været syg de sidste 14 dage, men de fleste dage har det været til at overskue. Nu er jeg vist bare færdig.
Til gengæld har jeg så idag været oppe før en vis herre fik fodtøj på, og har efterabet hende Marianne lidt, og bagt det samme, fordi der ikke var flere havregryn Jeg har dog ikke Ribena, men drikker te.
Tror min weekend i stedet skal foregå på sofaen med te, dvd og en stak boligmagasiner, måske. Not exactly what I had in mind, men det bliver fint.
Håber alle derude får en god weekend
Til fødselsdagen i sidste uge var jeg så heldig at blive begavet med mini stempelkande, en god kaffekværn OG en pose Starbucksbønner!
Gæt lige om lørdag morgen er blevet et hit…?
Mand! Det går sløvt med bloggeriet these days. Men intet nyt er vel godt nyt, eller? Alt er i hvert fald godt her Og jeg læser stadig med rundt omkring, selvom kommentarerne ikke sidder så løst. Sorwy!
For første gang i noget tid, har vi haft en hel weekend HELT uden planer. Det har været rart, og vi har nydt at være lidt langsomme.
At det har været lidt gråt i vejret har ikke været ubetinget dårligt, for vi har fået ryddet op og gjort lidt rent – noget der ikke bliver prioriteret så højt, når vejret er godt og tiden bliver brugt ude i byen. Vi har også fået smidt en masse vintergrej på loftet, så der er pludselig plads til at være her igen.
Og så er der blevet bagt kager i massevis i dag. Mandag er kagedag på arbejdet, og i morgen er det min tur. Har bagt signatur-havre/mandelbiscottien og chocolate chip cookies med farvestrålende chokoladeknapper. Og så fik jeg afprøvet en Morten Heiberg-opskrift, som jeg har pønset på længe, nemlig en kakaobiscotti med pistacienødder, mandler og friskrevet citronskal. De er et hit! Opskriften kan findes i Chokoladefristelser, hvis det har interesse
Arbejdet er stadig godt – lidt travlt, men meget godt Og så har vi de seneste 2 måneder ansat tre nye, så pludselig er jeg ikke længere den nye! Det er lidt mærkeligt, for jeg har jo helt sikkert fået mere rutine og erfaring, men indimellem kan jeg godt føle mig lidt grøn. Kan selvfølgelig også hænge sammen med, at måske 60% af mine kolleger har mere end 10 års anciennitet
Og nu må jeg vist hellere vende tilbage til det der rengøring. Åh ja, det trækker…
I anledning af, at det er fastelavn, vil jeg klæde mig ud som en doven Pige, der skal nyde det sidste af sin alene-hygge søndag. Måske vil jeg endda tage en maske på og bage fastelavnsboller
Ved 20 tiden i aften kommer kærestedrengen tilbage fra Aalborg, hvor han har været til julefrokost (jep, jeg undrer mig også!) og så er der ren kærlighed til maven. Pønser nemlig på en lækker Kille Enna-opskrift – som jeg kan anmelde senere måske.
Har haft en dejlig weekend, hvor det har været helt fint at hænge foran computeren, læse rare bøger og ikke rydde op efter madlavningen. Dét sidste skal jeg så vist godt nok alligevel om lidt, men rart at kunne lade det stå lidt. (Og så må jeg igen lige nævne min ubetingede kærlighed til ham, der opfandt opvaskemaskinen OG til ham, der købte den i vores køkken!)
Og jeg har genset bl.a. Sex and the City-filmen, inkl. et hyggeligt kommentatorspor Og jeg har stadig en dvd med ekstramaterialer tilgode. Helt ok!
Hav en rigtig dejlig søndag