Archive

Archive for the ‘Underholdning’ Category

Tim C. på Vega d. 27/2-09

February 28th, 2009

Jeg har aldrig været på Vega før, så jeg syntes at det var alletiders at kunne stå oppe på balkonen og kigge ned på det hele.

Tim sang dejligt, og der var en super stemning. Jeg har set/hørt ham to gange i Aalborg tidligere, og jeg kan ikke forestille mig, at han skulle kunne skuffe :-) Eneste sang jeg manglede var Watery Eyes,  men ellers kom han vist igennem alt hvad man kunne ønske sig. Han sagde, at vi var et endnu bedre en det publikum, der var torsdag aften – men det måtte vi ikke sige til dem (I bet you say that to all the girls you meet…)

Vi manglede lidt den tidligere trommeslager Olaf – vild fyr, med vildt hår og vild karisma :-)

Sidste nummer inden de forlod scenen (inden diverse ekstranumre) var Silverflame. Som er så fantastisk.  Og folk var vilde! Ligeså da de andre “gamle klassikere” blev spillet.

Og så var det lidt at jeg tænkte… Hvor må det være nederen, at man laver det her nye album, og så er det stadig de gamle sange folk går helt amok til :-)

Superior er et ok album, og det bliver helt sikkert bedre for hver gang man hører det. Men Honeyburst og Secrets on Parade er rigtigt gode! Og så bliver forventningerne jo unægteligt lidt høje.

Mike Viola varmede op, og det var rart musik, som måske skal undersøges lidt mere.

Så alt i alt en god start på weekenden – og for mit vedkommende; en uges ferie :-D

Pigen Kærester, Musik, Underholdning, Weekend

Harry Potter

November 9th, 2007
Comments Off

Ja, jeg har jo så hørt radio i formiddag :) Og de fortalte også, at der i aften ved midnat er launch af den danske udgave af nyeste Harry Potter. Og så var det lige, at jeg kom i tanke om, at jeg og den søde faktisk var med til launchen af den originale udgave, da den udkom i juli. Da var vi nemlig i MBK-Centre i Bangkok, og i den store boghandel blev der gjort meget ud af det. De ansatte var i sorte HP-kapper, og det hele var meget dramatisk. OG så kunne man lige den dag købe bogen til kun lidt over 150kr. Den røg med hjem i rygsækken. Har en bror, der samler på de danske, og jeg faldt for et godt tilbud.

Vi har desværre kun to billeder fra begivenheden, og de er af tvivlsom kvalitet, men jeg vil alligevel dele et af dem med jer:

Harry Potter launch i BKK

Pigen Rejser, Underholdning

Godmorgen

May 25th, 2007
Comments Off

Igår blev jeg lokket i fordærv. Men indrømmet – det var sjovere end at læse! Søsteren fik mig lokket med i Kilden til dansegalla, og det var rigtig godt :) Mavedans og Poco Loco kan man da ikke andet end at blive i godt humør af.

Men nu er jeg 23 sider bagud i forhold til min plan. Som det er godt jeg lavede, for jeg kan godt være svær at holde til ilden. Men nu er jeg tidligt oppe, og skal nok nå at få indhentet det forsømte. Måske tager jeg endda på biblioteket og læser idag.

Først skal jeg lige i føtex og fremskaffe et par rundstykker. Kæresten er godt skør, og selvom han havde lovet mig, ikke at sidde oppe længere end til kl 03, blev det alligevel meget senere han kravlede ned i sengen ved siden af mig. Og jeg var sikker på, at han havde glemt at slukke lyset, så jeg brokkede mig højlydt. Men lyset var skam slukket. Det var “bare” solen. Den er nemlig ikke længere slukket kl 05 om morgenen!! De skal aflevere projekt på torsdag, så de knokler, drengene. Heldigvis skal de for en gangs skyld først mødes kl 10 idag. Men det vidste jeg jo ikke, da han kom i seng, så havde godt ondt af ham.

Det var de der rundsykker jeg kom fra…. Og noget sødt måske?

Pigen Familie, Kærester, Mig, Pigerne, Studie, Underholdning

Skal du se Oscar i nat?

February 25th, 2007

Jeg ville gerne, men har timer i morgen kl 8, og tror desværre at det er en virkelig dårlig ide at starte ugen med at lave uorden i døgnrytmerne :)

Men i morgen skal der granskes kjoler, sko og hår… Åh, hvem der bare var i Hollywood i nat!

Pigen Fest, Film, Underholdning

Yeah yeah

February 1st, 2007

Min dygtige kæreste har fået svar på sine sidste eksamener idag – og ud af 5 er 5 bestået! :D

Så nu er har jeg inviteret på frokostdate i morgen, inden jeg skal være alene hjemme hele weekenden, uhm! Tror måske, at vi skal afprøve menuen her.

Igår var til standup på Skråen. Vi var i rigtigt godt selskab og underholdningen var også i top, så det var en super aften.

Det går rigtigt godt med at spise sundt, og jeg får også holdtrænet en masse (6 timer i denne uge!). Jeg har masser af energi, men er lidt nervøs for om jeg kan holde den gode stil, når forelæsningerne begynder i næste uge.. Men det håber jeg nu.

Pigen Kærester, Mig, Underholdning

And the WINNER is!

December 6th, 2006
Comments Off

Det har været en fantastisk sjov aften :) Simon Astrup Jørgensen, der -efter vores bedste overbevisning- lavede det sjoveste fem-minutters indslag, vandt en fin og fortjent førsteplads.

De to værter, Anders Fjelsted og Martin Veltz var super underholdende, og der var lige fra første sekund en super stemning i den fyldte sal. De fem deltagere havde hver højst fem minutter at præsentere deres materiale i, og herindimellem underholdt én af de to værter. Da alle havde været igennem, var det så op til publikum at afgive deres stemme. Egentligt vanskeligere end man skulle tro, for det var svært at huske, hvad der helt præcist skilte de fem herrer fra hinanden. Standarden var helt fin.
Efter en pause kom de fem så igen ind på scenen. Denne gang ledsaget af Geo, som jeg udover navnet, aldrig havde hørt om. Geo gav hver af de fem deltagere (eller han kom faktisk ikke hele rækken igennem…) kritik og lidt tips mv. Han gik hårdt til nogle af dem, men det var ret sjovt at se, hvordan de tacklede bl.a. at skulle tale med én fra publikum. I Geo-situationen klarede andenpladsen, Martin Elmegaard Mortensen, sig virkeligt godt, og folk var vilde! Men da var stemmerne afgivet – så det talte ikke med i vurderingen.

Er lidt ør nu, men det har været skæg en aften, og vi skal helt klart afsted igen næste år :) Vi havde hjemmefra snakket om, at nu skulle vi jo ikke sidde allerforrest, for man ved jo aldrig hvad der kan ske… Og pyh! Jeg er glad for, at det ikke var mig, der fik gennemrodet håndtaske efter lipgloss, eller fik læst mine sms-beskeder højt i salen… Og, at det heller ikke var mig, som blev hevet op på scenen og blev sammenlignet med den grimme Snøvsen. Men det er jo, hvad man kan forvente (vi havde i hvert fald regnet den ud) – og tåler man ikke mosten, skal man nok ikke sætte sig på forreste række ;)

Men for pokker, hvor var det altså rart sådan at være ude…. Jeg vil anbefale showet, man kan stadig nå det i Vejle, Fredericia og Svendborg – men det er jo ikke de samme deltagere, så der er ingen garantier ;)

Hov forresten, så sendes finalen live på Sputnik d. 12. december kl. 20 – og det er sgi gratis! Så kig evt. med der – det skal jeg i hvert fald!

Nu skal jeg lige se på lidt til i morgen… Bliver inde under min dyne, så må vi se, hvor mange minutter jeg holder ud.

Sov godt!

Pigen Kærester, Underholdning

DM i Stand Up

December 6th, 2006

I aften holder vi fri. Skal ind på Skråen og se stand up. Glæder mig meget, og håber at få en vildt sjov aften :) Var en af kærestens mange fødselsdagsgaver – og jeg er glad for, at det er mig, der må komme med ;)
De fem deltagere i Aalborg er: Michael Staun, Martin Elmegaard Mortensen, Jens Jacob Kvist, Simon Astrup Jørgensen og Martin Hansen. Jeg kender ingen af dem, men alle kan jo også melde sig til.

Husker nok at komme med en anmeldelse ;)

Pigen Kærester, Underholdning