Archive

Archive for the ‘Rejser’ Category

Jeg er ikke sur, jeg er skuffet

October 29th, 2008

Altså ærligt talt! Hvordan kommer man så ud at flyve billigt…? Ihh….

Pigen Ferie, Rejser

Lige om lidt

February 2nd, 2008

I morgen er det endelig London-tid. Vi glæder os, og er næsten klar. Min kuffert er næsten pakket, og det sidste tøj hænger til tørre. Kærestens kuffert mangler endnu, men den må vente til i morgen. Det bliver ikke en tidlig aften – han vil gerne have styr på de sidste uni-ting, inden vi forlader byen. Er først hjemme igen torsdag ved midnat, så det er næsten en uge der ryger. Men det er ok, for vi fortjener det ;-) Der er lavet lange lister over steder vi gerne vil se eller besøge, og de fire dage er sikkert væk, inden vi får set os om.

Jeg er solidarisk-længe-vågen, men har en dej til hævning, vi vil nemlig gerne have en pose boller med i daypacken. Derudover er jeg i gang med Blekingegadebanden. Fik fingrene i den sidste lørdag, og blev ganske fanget og kom godt i gang. Nu har den ligget stille i efterhånden nogle dage, men jeg tror den skal åbnes igen om lidt. Har vist også en halv kande te inde i stuen, og med min nye kop er det jo ren nydelse. Koppen, der allerede er yndlings og knuselskes og fyldes hver dag, har jeg fået af min Søde. Åh, jeg er heldig! For det var bare fordi :-)

Pigen Ferie, Kærester, Mig, Rejser

Min søndag

January 13th, 2008

Jeg får ikke blogget så meget for tiden, men jeg er her altså endnu :)

Eksamen i onsdags gik VIRKELIGT godt! Det var en rigtig god oplevelse, og så får man lidt mere mod på det der speciale, der venter lige om hjørnet. Jeg valgte ikke at fremlægge noget, da jeg ikke syntes jeg havde noget nyt at tilføje. Det viste sig at være en rigtig god beslutning, og i stedet kunne jeg svare på næsten alle spørgsmålene. Jaja, der var en blondine-klap der gik ned ved to af spørgsmålene, men det grinede vi af :) Det var åbenbart et super emne jeg havde valgt, og så var de der småfejl mindre vigtige. Jeg kan dog ikke hvile på laurbærrene endnu, for der er lige én eksamen til – men så stopper vi også med det pjat ;) Igen venter et enormt pensum, men denne gang er det ikke læst, for da vi havde faget læste jeg op til en anden eksamen. Så det er riiigtigt mange sider. Men jeg har været til alle timer, og har vist ok noter, så nu må vi se. Pt. er jeg ved godt mod, men det kan jo nå at ændre sig endnu :)

Idag skal vi have booket overnatninger til London. Har fået et tilbud, hvor vi kan spare lidt hvis vi bestiller inden i morgen, og det kan vi jo ligeså godt udnytte. Det skal bare være et billigt sted, helst med morgenmad og tæt på tuben.

Hav en dejlig søndag, nu må jeg vist hellere åbne mit word-dokument igen….

Pigen Rejser, Studie, Weekend

Skod Sterling!

January 8th, 2008

Sammen med kæresten skulle jeg i begyndelsen af februar have været en smuttur til London. Billetterne blev bestilt for en måneds tid siden, og skulle være belønningen efter 3½ lede måneder med eksamener. MEN så tikkede der lige en mail ind om, at vores reservation er blevet annulleret, og at vi skal henvende os til dem. Hvaaaad??!!!

Kan heldigvis godt blogge imens jeg sidder i 9 minutter lang telefonkø…

Update: Kom endeligt igennem, og selvom jeg godt ved, at man får mest ud af at være sød og pædagogisk var jeg RET klar til at være mopset – altså hvad bilder de sig ind..?

Men den søde mand i den anden ende gjorde mig jo så opmærksom på, at det kun er Aalborg-Gatwick, de har annulleret – og ikke hele rejsen. Så blev jeg noget forvirret, for hvad havde de så egentligt tænkt sig? Men de har åbenbart ændret i deres flyveplaner, så vi kunne i stedet vælge at flyve en anden dag. Vi syntes alligevel, at det ville være for kort tid med 2 dage, så det blev en dag ekstra i stedet. Til samme pris, men det manglede egentligt også bare. Nu kommer jeg så bare til at tænke på, om man ikke kan kræve at de skal betale den ekstra overnatning? For det er alligevel et par kroner for os, mens det er småpenge for dem – og vi havde jo altså kun regnet med tre nætter, og det her er jo ikke vores skyld. Hmm, der tænkes…

Pigen Kærester, Mig, Rejser

Harry Potter

November 9th, 2007
Comments Off

Ja, jeg har jo så hørt radio i formiddag :) Og de fortalte også, at der i aften ved midnat er launch af den danske udgave af nyeste Harry Potter. Og så var det lige, at jeg kom i tanke om, at jeg og den søde faktisk var med til launchen af den originale udgave, da den udkom i juli. Da var vi nemlig i MBK-Centre i Bangkok, og i den store boghandel blev der gjort meget ud af det. De ansatte var i sorte HP-kapper, og det hele var meget dramatisk. OG så kunne man lige den dag købe bogen til kun lidt over 150kr. Den røg med hjem i rygsækken. Har en bror, der samler på de danske, og jeg faldt for et godt tilbud.

Vi har desværre kun to billeder fra begivenheden, og de er af tvivlsom kvalitet, men jeg vil alligevel dele et af dem med jer:

Harry Potter launch i BKK

Pigen Rejser, Underholdning

Tilbage i bloglandet

June 21st, 2007

Jeg har været.. Hmm.. Fraværende, tror jeg nok :) Men nu er jeg her igen. Der er ikke så meget at blogge om pt., så garanterer ikke noget ;)

Siden sidst har jeg fået sommerferie. Var uheldig til den mundtlige, og “min eksamensmand” var der ikke, da det blev min tur – så nu har jeg et fint U i min studiejournal…. Det passede mig fint da, for jeg ville gerne forberede mig super godt jo, og det havde jeg bare slet ikke haft mulighed for. I stedet skal jeg så op i august. I disse dage er jeg dog mildest talt en smule træt af det. Vi rejser om 12 (!) dage, og jeg vil gerne have forberedt det hele minus ét fag inden da. Men pensum er ikke blevet mindre, og selv med en alt for optimistisk læseplan, er det umuligt at nå det jeg gerne vil. Så jeg er en anelse presset, og det her er IKKE hvad jeg kalder ferie…

Men! Vi rejser som sagt om 12 dage, og det bliver skønt! Jeg skriver pakkelister i det uendelige, og i princippet mangler vi ikke noget der er mere vigtigt end at vi kan rejse uden. Men vi er uforberedte, for vi har slet ikke haft tid til at bladre i rejsebiblioteket den seneste tid, så hvem ved, hvor vi ender ? ;)

Har lige slugt en portion lækre danske jordbær med fløde, og i køkkenet står dej til kardemommeboller og hæver. Vi skal nemlig ned til Hadsund og besøge svigerfarmor i eftermiddag, og hun skal glædes med nybagte boller og en fin lilla aster victoria. Til gengæld inviterer hun på middag i byen, og vi klager ikke.

Inden da skal jeg ned og vende i byen. Der er en halv liter blod, der skal afleveres, og så har jeg hørt rygter om alt for billig rød ål -  det må tjekkes ud.

Pigen Blogging, Familie, Rejser, Studie

Erfaring med Mastercards rejseforsikring?

May 29th, 2007

Anyone? Vi købte den nemlig i februar – skal jo til Asien 6 uger til sommer. Og vil rigtigt gerne høre, hvis der er nogen derude der har rejst med den – og brugt den.

Sad og læste “papirerne” i går aftes (jeg har altså læst dem før..), og undrede mig over et par ting. Bl.a. at det virker som om, at man selv skal lægge ud for forskellige udgifter, fx hospitalsophold, hvis det skulle blive aktuelt. Det virker lidt som noget rod, synes jeg! Da jeg rejste rundt for fire år siden var vi forsikret igennem Gouda, og det virkede helt upåklageligt. Jeg var syg to gange, hvor jeg skulle have medicin – og ex’en blev indlagt en enkelt nat (med næseblod, hehe). Medicinen kan man selvfølgeligt selv lægge ud for, og da sendte vi bare kvitteringerne til Gouda da vi kom hjem, og så kom der vist en check. Mht. hospitalet foregik det sådan at de faxede vores policenr. til Gouda, der så godkendte at de ville betale, hvorefter “behandlingen” kunne gå i gang. Meget nemt, og rart ikke at skulle lægge flere tusinde kr. ud, samtidig med, at man nok vil bekymre sig lidt om hvorvidt man kan få beløbet refunderet efterfølgende…

Vi har kun betalt 350kr for Mastercard-forsikringen. Det er lavt, men den dækker de samme ting som de gængse – beløbene er bare lavere, og det har vi vurderet vil være ok. Men nu overvejer vi godt nok at købe en Gouda (det vil betyde en ekstra udgift på ca. 1400) oveni. Afbestilling er det naturligvis for sent med, men den har vi jo også, er bare lidt i tvivl om det med selve forsikringen.

Er der nogen, der ved noget? (Og ja, jeg kan vel også ringe til dem, og det gør jeg nok også. Tror bare, at de gerne vil sælge sig, så ved ikke helt..)

Pigen Rejser

Te i mange afskygninger

May 4th, 2007

For et par dage siden modtog jeg en stor brun kuvert herfra. Jeg var efterhånden løbet tør for min skønne Chaya julete, som jeg “huggede” fra min onkel, der absolut ikke kan lide kanel i sin te! Det kan jeg til gengæld – jeg er faktisk helt vild med det :)

Jeg har lige pakket det altsammen ned (det skal med hjem, så min mor kan få et snus), og kan faktisk ikke præcist huske, hvor mange slags jeg har fået, men 10-12 små poser er et godt gæt. Man kan nemlig bestille små prøver, hvor der er ca. 10 gram te i, og så har man jo mulighed for at smage nye slags, og afprøve dem, inden man bestiller én i større størrelse. I flæng nævner jeg Cream Baileys, kvæde, chai, diverse Rooibush-teer, grønne teer etc…

Lige nu nyder jeg en kop chai med mælk og sukker. Normalt afskyer jeg den slags i min te, men i chai hører det sig nu til :) Så drømmer jeg mig tilbage til Indien, hvor vi drak det rygende varmt i toget, af små røde lerkopper. Kopperne “skulle” man efterfølgende smadre ud af vinduet (hov hov!). Det er allerede fire år siden nu. For dælen, hvor tiden flyver afsted…

Pigen Mad & Drikke, Mig, Rejser

Så kom vores billetter!

March 14th, 2007

Det var ikke svært at gætte, hvad indholdet var, da jeg fiskede en tyk kuvert fra Jysk Rejsebureau op af postkassen :)
Vi skulle egentligt til at ringe for at høre hvor de blev af, for det er jo en måned siden de blev bestilt nu – men det nåede vi heldigvis ikke.

Vi er næsten klar! Er det ikke snart juli…?

Pigen Ferie, Rejser

Kender I ikke det…

February 15th, 2007

..Med, at man bliver vanvittigt paranoid, når man sidder og tjekker rejseforsikringer…? Jeg gør i hvert fald… Vi skal betale rejsen i morgen (mere info herom følger, men tiden er lidt presset lige nu…) og først idag har jeg fundet ud af, at den årsrejseforsikring, man kan få med et mastercard kun gælder, hvis man har kortet FØR rejsen er bestilt! Så jeg har hængt i telefonen hele formiddagen, med rejsebureauet/ banken/rejsebureauet/ banken/kæresten/moaren… Det er jo godt, at jeg ikke har andet at bruge min tid på… ;) Det viste sig dog, at hvis jeg skyndte mig ned og underskrev papirerne idag er vi dækket ind fra i morgen tidlig, så jeg har været vidt omkring idag og har intet fået læst. Crap…

Men den her forsikring… Vi har fået et tilbud på en forsikring fra Gouda – ialt vil det koste os ca. 1.800kr. Og den med mastercardet koster 350,-. Noget af en forskel ja, men de dækker faktisk det samme, der er bare forskel i dækningsbeløbene… Så må man jo vurdere, hvor sandsynligt det er, at vi fx kører ind i en kineser på vandscooter (jojo, den slags sker skam!) Jeg er overhovedet ikke bange for at rejse, men pludseligt udspiller der sig bare 14 forskellige skrækscenarier i mit hoved, om alle de ulykker familien herhjemme kan komme ud for…

Men SÅ er det jo godt at man er forsikret fra i morgen tidlig! ;)

Om lidt hopper vi på bussen til Hadsund. Skal besøge kærestens farmor. Hun er en sød gammel dame, med tendens til at være noget deprimeret, så når vi ikke bor længere væk syntes vi, at det var på tide, at hun fik besøg af os. Har købt et par hyacinther til hende, som vi må huske at få med:)

Pigen Familie, Ferie, Rejser