Archive

Archive for the ‘Bolig’ Category

Update

June 4th, 2008

Jeg skylder vist en update her på siden. Der har været stille (afbrudt af enkelte udbrud) i et stykke tid, så der er en del af samle op på.

I torsdags blev specialet fra helvede afleveret. Det var en skøn lettelse at kunne gøre det, for aldrig har noget hængt mig så langt ud af halsen! Dét sagt ved jeg godt, at mine forventninger (forhåbninger?) til det er høje – ikke mindst på grund af den nye (tåbelige!) karakterskala – og måske også for høje. Nåmn, en ting er, hvad der ville være rart – en anden er, hvad der er realistisk. Og nummer to har jeg ærligt talt ingen fornemmelse af. På den ene side har jeg slidt og svedt over det, og jeg har haft det i tankerne næsten uafbrudt i fire måneder. På den anden side måtte jeg skære nogle (måske ret vigtige) ting fra, fordi der simpelthen ikke blev tid til det. Så jeg aner det ikke. Men jeg består vel – og om seks dage og en halv time er jeg KANDIDAT!

Weekenden blev tilbragt i skønt selskab og super solskin med at fejre 70-års fødselsdag hos min morfar. Der var slået to store telte op i haven, og det var en helt igennem perfekt dag og weekend. Jeg havde hverken bøger eller den bærbare med hjem, og det er længe siden det sidst er sket. Rart.

I dag afleverer kæresten speciale. Det har holdt hårdt, og de to drenge har ikke sovet i nat. Har lige snakket med ham, og hulmaskinen (hedder den det..?) driller – selvfølgelig. Men de har printet, og mangler bare at samle, så de når det. Og så kan han komme hjem og sove.

I eftermiddag tager vi mod Skive til Beach Party. Dét bliver godt! Sol, masser af dejlig musik, godt selskab og sikkert også et par fadøl. Jeg er vokset op dernede omkring, og Beach Party var et af højdepunkterne helt fra 8. klasse. Nu har jeg ikke været til det i fire år (det ligger altid midt i eksamenerne) så mon ikke det bliver godt? Jeg glæder mig specielt til at høre Linkin Park, for det er ikke hver dag de lige kommer forbi :-)

Der er eksamen på tirsdag kl. 10. Derefter vel egentligtsommerferie. Senere på måneden er der fælles translokation for hele holdet, og derefter følger en bunke fester, for de fleste af vores venner heroppe afslutter også deres uddannelser i år. Og så spredes vi for alle vinde. Øv. Men sådan er det jo. Har jeg sagt, at vi selv flytter pr. 1/7? Haha, nå nej :-) Vi var ovre at se lejligheden for 2-3 uger siden, og den er fin og ligger udmærket. Derudover er den forholdsvis billig, og det er bestemt værd at tage med. Den har samme størrelse som vores nuværende (som er ved at være for lille). Men har både lofts- og kælderrum, så vi kan få lidt mere luft i selve lejligheden. OG så får vi en minialtan. Det havde vi håbet på, men havde ikke turdet sætte næsen op efter det. Åh, vi glæder os! Og så er det jo en glimrende undskyldning for at indretnings-shoppe :-)

Jeg må smutte, har tusind ting at nå inden i eftermiddag.

Håber alle får en dejlig weekend, når I får det! :-)

Pigen Bolig, Familie, Mig, Musik, Studie

Hvem er det, der tramper??

October 9th, 2007
Comments Off

Var umenneskeligt tidligt oppe, fordi vi igår var blevet advaret mod, at der ville komme håndværkere. Tidligt. Der blev sagt 7.30 (eller faktisk ville de komme kl. 7, men de skulle først drikke kaffe med viceværterne :-D ), og jeg tænkte at jeg hellere måtte trække i noget tøj, og putte lidt vand i hovedet – skulle absolut ikke vælte ud af sengen og ind på badeværelset med fremmede mænd over det hele! De var lidt mere end en time “forsinkede”, og hele affæren tog mindre end 10 minutter. Fint med mig, men det havde været rart at vide, for så var jeg altså ikke stået op lidt over 7…

Deres ærinde var i virkeligheden inde hos naboen, der har haft vandskade. Eneste vej ind på deres loft er åbenbart via vores lem i loftet. De fandt, hvad de kom efter; et bomberør (sikkert fra sidste nytår) og vist også et hul i taget. Jeg undrer mig mest over, at de ikke ville reparere det.

Når jeg er færdig med kaffen, er der vist ingen vej udenom længere. Der skal læses. MEGET! Det var en fab fest i lørdags, men også en smule vild, og i hvert fald fik jeg intet fornuftigt lavet hverken lørdag eller søndag (og faktisk heller ikke i går). Pyhh….

Powered by ScribeFire.

Pigen Bolig, Fest, Mig

Pigen, der aldrig lærte det dér med hvide bukser…

June 14th, 2007

Skulle bare lige hente et glas vand, og da jeg skal sætte mig på pinden (aka hvid skalstol) igen, springer chokoladeplet mig i øjnene. Hvide caprier og chokoladeplet er bare ikke noget smart match, og jeg lærer det sgu nok aldrig, for det her er selvfølgeligt ikke første gang…

Synes selv, at jeg er vildt modig, fordi jeg tør have en hvid sofa!

Pigen Bolig, Mig

Her stinker #2

May 30th, 2007

…Og denne gang er det ikke parfume her dufter af!

Røret under køkkenvasken er røget – og “duften” er af kloak. Handykæresten mumler noget om, at sådan er det, når der ikke er en vandlås. Aner ikke hvad han snakker om, men jeg er også ligeglad, for han ordner det – og ellers har vi op til flere viceværter der kan tilkaldes i morgen.

Duften af kloak blandet med madlavning er bare for klam!

Pigen Bolig

Hmm…

May 16th, 2007

Har jeg fortalt at vores underbo har eget hjemmestudio, og i disse dage er ved at indspille vild cd? Det har han – og det er han!

Men han er sød og høflig, så vi hader ham ikke, selvom han larmer :)

Pigen Bolig

Hvordan vender toiletrullen…?

April 18th, 2007

Jeg er seriøst ligeglad med den slags, ligesom det ikke rigtigt rører mig, at skulle slå brættet ned, når kæresten har været på badeværelset før mig. Jeg mener; om han skal slå det op hver gang, eller jeg slår det ned er vel ligegyldigt. Bortset fra, at jeg er lidt bange for, at vores tandbørster, der står på en hylde lige over toilettet, skal falde ned i kummen før eller siden….

Men tilbage til toiletrullen. Normalt er det ligemeget, og den kan vende hvilken vej den vil. Bortset fra, at nu er det ikke længere ligegyldigt. Vi har nemlig fået det yndigste papir med hvaler på. Jep. Fine blå hvaler, der sprøjter vand. Og de KAN jo ikke bare vende på hovedet. Men det gør de alligevel konsekvent, hver gang der kommer en ny rulle på. Og så vender jeg den, og det gør jeg igen næste gang. Og igen og igen… Stakkels hvaler :)

Pigen Bolig

Boooooring!

January 30th, 2007

Kærestens sidste fridag bruges på en grundig rengøring af køkkenet. Seriøst! Det er jo røvsygt, og pludseligt husker jeg, hvorfor det nok er omtrent et år siden, det blev gjort sidst….

Jeg er ekstremt dårlig til at bruge en karklud, i den bogstavligste forstand! Jeg efterlader grå tråde overalt, og så er det sgu svært at se, at der lige er blevet gjort rent…. Har fået tømt skabene med mad i, så de kan blive gjort rent. Vi har mad til at overleve et par måneder, hvis vi skulle sne inde på et tidspunkt, og det er jo egentligt meget betryggende at vide :)

Hav en god dag!

Pigen Bolig, Ikke kategoriseret

Ad for…

January 18th, 2007

Vores brusekabine er helt snasket til!

Bruseren har dryppet i et par uger, og pga. travlhed, har vi ikke fået det ordnet (mon egentligt ikke man kan sætte en vicevært til det…?). Men altså, sådan en brusekabine har naturligvis ikke godt af, at være fugtig konstant, og nu er den pludseligt blevet vildt klam…
Det bør nok nævnes at jeg er halvblind, når jeg er i bad – for jeg bader altså ikke med briller. Så har derfor ikke lagt mærke til noget. Før idag altså… Forhænget var nemlig ikke trukket for, og så var det pludseligt ret tydeligt. Føj… Mig ned på knæ med skuresvamp i hånden.. Nu er det værste væk, men langt fra det hele. Og for at undgå yderligere vandskader (for det er det vel…?) stak jeg brusehovedet i en spand.

Hvordan får man sådan nogle fuger helt rene??

Og JA; Det VAR bare endnu en overspringshandling… Har dog fået skrevet 6 linier. Flot!

Pigen Bolig

Møbelmangel

January 16th, 2007

Har flyttet om i stuen, og mangler nu desperat et styk smart og farvestrålende lænestol! Helst billig. Og allerhelst helt gratis!

Hvor er Ikea, når man har brug for dem….?

Pigen Bolig

Åh nej

November 29th, 2006

Får snart ny underbo, og nyt navneskilt er kommet op idag. Vi googlede navnet… Big mistake. Håber meget, at der er en fyr med samme navn (fornavn, mellemnavn og efternavn) og som IKKE er med i vildt heavyband… Men sandsynligheden er vist ikke så stor.
Ville ret gerne linke, men der er vist ingen grund til at hænge manden ud – eller blive uvenner før han er flyttet ind, men for pokker… Vi snakker 5 mands heavyband, og det er ham, der styrer guitaren… Genren er Trash Metal, hvad det så end dækker over, men at dømme udfra fotografier på siden, er det givetvis meget rammende. Forhåbentligt er det her ikke en proformalejlighed, som i virkeligheden skal bruges som øvelokale.
Vi venter meget spændte…

Pigen Bolig