Archive

Archive for the ‘Shopping’ Category

Ikke dårligt

September 19th, 2006

I sidste uge fik jeg en sen fødselsdagsgave af en medstuderende. Skøn gave, nemlig Susanna Tee’s “Is”, som er en bog spækket med opskrifter og billeder af forskellig is/sorbet/gelato. Virkeligt indbydende og alt for fristende! Jeg kan meget godt lide tanken om, at jeg ved hvad der er i det vi spiser – også isen. Så med bogen havde jeg pludseligt det endelige argument til at købe en ismaskine. Jeg har længe (2 år..? :) ) plaget kæresten om at lade mig købe sådan en (ikke så meget fordi han skal bestemme dét, men fordi den ville optage en ikke ubetydelig del af pladsen i vores -i forvejen godt proppede- køkkenskabe..), men prisen på sådan en tingest nærmer sig 600 kr., hvilket for mig er ret voldsomt.

Men fredag aften vandt jeg så et eksemplar på qxl, til den nette sum af 179,. inkl. forsendelse. Så nu glæder jeg mig MEGET til at den kommer, og hvis jeg er heldig bliver den sendt i dag :)

Ismaskine

Pigen Mad & Drikke, Shopping

Et Hvidunder…

August 23rd, 2006
Comments Off

Vi skal også have en ny sofa, så i morgen suser vi i Ikea. “Vores” er også hvid (efter større overvejelser om hvorvidt vi nu kan undvære at spise i sofaen…), men mere su-venlig.


Svigerfaderens peugeot lånes, og vi benytter os af tilbuddet om gratis udlån af trailere. Og så er det, at den søde kæreste skal have sin debut som trailerfører! Jeg er fortrøstningsfuld, og taknemmelig over at have en SÅ modig kæreste, for hvis jeg skulle have haft jobbet, havde jeg nok valgt at ofre 875,- til en fragtmand…

GLÆDER mig til, at Ikea kommer til Aalborg :D

Pigen Bolig, Shopping

I love NY

June 16th, 2006
Comments Off

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide at købe nyt – og det forestående sommerjob er bare en god undskyldning. Jeg skal nemlig have praktisk tøj! Det er nu ikke sådan, at min nuværende garderobe er decideret Upraktisk, men nederdele og små toppe, er nok bare ikke det smarte at rende rundt i dér. Så jeg skal ud og have fat i knickers (lyder det ikke som en meget god idé?) og t-shirts, der er lange nok til at jeg ikke flasher hele ryggen når jeg bukker mig. Jeg tænker Bilka, tror jeg nok…

Omvendt havde vi jo besøg af min søster igår. Hun skal pr. 1. juli begynde som elev indenfor damemode – og hun skal også ud at fornye garderoben, bare med omvendt fortegn. Det sidste år har hun nemlig passet et par livlige knægte, så hun er vant til hullede jeans, det får man nemlig af at lege med sådan et par størrelser. Nu skal hun pludseligt være nydelig hver dag, men vi kalder det en investering.

Ja – vi HAR overvejet bare at bytte, og hun skal vist også låne lidt fra min nydelige sommergarderobe. Perfekt, at vi bruger samme størrelse…

Pigen Arbejde, Familie, Shopping