Archive

Archive for the ‘Arbejde’ Category

Ferie

July 26th, 2009

Det er sjovt, alt det der sker inde i kroppen.

I fredags begyndte en uges sommerferie. Adrenalinet ruller, jeg er fuld af energi, vågner tidligt og får ordnet en masse husligt og planlagt den der rejse. Og så pludseligt – PANG – er jeg syg.

Det med at blive syg i ferier er jeg desværre vant til. Det er som om, at kroppen opfatter, at nu er det ok at geare ned og så lægger immunforsvaret sig lige lidt :-)

Vi har ikke haft så travlt på arbejdet den sidste tid, men til gengæld har der været nok at se til herhjemme, hvor vi har haft gæster næsten uafbrudt de seneste 3 uger.
Så jeg har glædet mig til MIG-tid og vi(to kun!)-tid.

Jeg nåede ikke omkring biblioteket efter ferielæsning i går, men kan vist godt finde noget i reolen, der egner sig. Aaahhh!!

Om en uge holder jeg u-voksen fødselsdagsfest med jello-shots og sjove drinks. Så jeg bliver snart frisk igen, så er det sagt!

Pigen Arbejde, Ferie, Mig

Lidt nyt herfra

May 17th, 2009

Mand! Det går sløvt med bloggeriet these days. Men intet nyt er vel godt nyt, eller? Alt er i hvert fald godt her :-) Og jeg læser stadig med rundt omkring, selvom kommentarerne ikke sidder så løst. Sorwy! ;-)

For første gang i noget tid, har vi haft en hel weekend HELT uden planer. Det har været rart, og vi har nydt at være lidt langsomme.

At det har været lidt gråt i vejret har ikke været ubetinget dårligt, for vi har fået ryddet op og gjort lidt rent – noget der ikke bliver prioriteret så højt, når vejret er godt og tiden bliver brugt ude i byen. Vi har også fået smidt en masse vintergrej på loftet, så der er pludselig plads til at være her igen.

Og så er der blevet bagt kager i massevis i dag. Mandag er kagedag på arbejdet, og i morgen er det min tur. Har bagt signatur-havre/mandelbiscottien og chocolate chip cookies med farvestrålende chokoladeknapper. Og så fik jeg afprøvet en Morten Heiberg-opskrift, som jeg har pønset på længe, nemlig en kakaobiscotti med pistacienødder, mandler og friskrevet citronskal. De er et hit! Opskriften kan findes i Chokoladefristelser, hvis det har interesse :-)

Arbejdet er stadig godt – lidt travlt, men meget godt ;-) Og så har vi de seneste 2 måneder ansat tre nye, så pludselig er jeg ikke længere den nye! Det er lidt mærkeligt, for jeg har jo helt sikkert fået mere rutine og erfaring, men indimellem kan jeg godt føle mig lidt grøn. Kan selvfølgelig også hænge sammen med, at måske 60% af mine kolleger har mere end 10 års anciennitet ;-)

Og nu må jeg vist hellere vende tilbage til det der rengøring. Åh ja, det trækker…

Pigen Arbejde, Mad & Drikke, Weekend

Ting vi godt kan lide ved at have det der job

November 20th, 2008
  • Man kan fejre sig selv med fantastisk sushi med kæresten og en gooood drink med en fra studiet (som også lige har fået job!)
  • Man kan sige pænt ellers tak, når Henrik og Line ringer, og spørger om man vil komme til en jobsamtale.
  • Henrik og Line siger “tillykke” og “hvor herligt!” når man fortæller, at man har fået et job.
  • Det er helt okay at melde afbud til en aftale med anden aktør en halv time inden man skulle have været der.
  • At man kan forkæle kæresten med en lidt større fødselsdagsgave på lørdag!
  • Og dokumentet med de mange jobs man kan søge, behøver ikke længere konstant være åbent…

Jeg skal begynde den første december, så nu skal den sidste uges frihed bare nydes! Jeg har en del jeg gerne vil have læst op på, så det skal jeg også lige have set på. Derudover håber jeg at kunne få overstået en del af julegaverne, for forestiller mig, at jeg er ganske smadret den første måned.

Jeg glæder mig så meget til at begynde, og selvom det bestemt ikke altid har været lige sjovt at være ledig har det været en ok proces, hvor jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg egentligt helst vil arbejde med – og så er det endda det job jeg får! Jeg føler mig SÅ heldig :-)

Pigen Arbejde, Mig

I ved hvad de siger

November 18th, 2008

Tiende gang er lykkens gang! :-) Således var det idag, efter nøjagtigt jobsamtale nummer 10 at: Jeg fik det, jeg er ret sikker på er ønskejobbet! Det er vildt og fantastisk. Sgu.

Pigen Arbejde, Mig

Bla bla bla

April 16th, 2008

Vi er syge. Jeg har ondt i halsen. På den rigtige måde, som ikke kun generer om aftenen. Er vist på tredjedagen idag. Råddent.
Og 06.50 i morges vågnede jeg så ved at kærestefyren lå ude på badeværelset og kastede op. Stakkel. Jeg reddede mig dog et par ekstra timers søvn af den grund, for det ligner jo ikke noget at stå op, når kæresten ligger der og er dårlig :-) Nu har jeg fyldt ham med lunken kamillete og æblemos, og jeg burde nok også gøre et eller andet ved mit hår, så jeg kan gå over og hente noget brød uden kerner til den syge mave.

Havde de tre allersidste arbejdsvagter i weekeenden. Er altid lidt smadret efter sådan en omgang, for jeg er nemlig ikke såå god til at passe mine sengetider – og det bliver kun værre, når jeg skal op kl 6, hvilket jeg så absolut ikke er vant til. Så mandagen efter en arbejdsweekend er jeg altid sløv, og det er som sådant også acceptabelt. Hvis bare ikke det som nu også varer tirsdag og onsdag. Har det der l**te-speciale, og det har vist sig, at det ikke skriver sig selv! Hvad bilder det sig egentligt ind…? Øv.

Så her går det… IKKE så godt.

Nå jo, og for at det ikke skal være løgn, er der en eller anden ukendt (amerikansk) tøs, der har købt mig på Facebook… Jeg vil HJEM!!!

For at det hele skal se lidt pænere ud, kan jeg godt lige skrive to pæne og gode ting: Jeg skal snart klippes! Wuhuu. Det er blevet udskudt igen og igen, for min faste frisør er sygemeldt på ubestemt tid. Men nu skal det altså være alligevel, har nemlig både en upcoming fødselsdag og en konfirmation, og det fordrer jo… Så må vi se, hvor det skal ske. Og det allerbedste: Vi holder kollektiv fridag (det meste af) lørdag! Dét sker ikke så tit pt. og de sidste to weekender har jeg arbejdet, så bliver noget så hyggeligt. Til mindmap-kursus den anden dag illustrerede jeg dagen med et hjerte (yes yes, det var mig – afsløret!).

Kan I have en FAB onsdag. Solen skinner her og om lidt kommer min kasse fra Årstiderne. Og så fik det hele alligevel så god en afslutning, at jeg næsten glemte, at vi stadig er syge :-)

Pigen Arbejde, Kærester, Mig, Studie

På arbejde igen

January 17th, 2008
Comments Off

Nice, har fået et par ekstra arbejdsdage i uge 7, hvor dem der ikke bor i Nordjylland holder vinterferie.. Så behøver man ikke at have dårlig samvittighed over forestående tur til London :D Derudover fik jeg mig tiltusket en ekstra weekend i april – det luner jo altsammen.

Har ikke været på arbejde siden engang i oktober. Jeg kører ellers fast hver 4. weekend, hvilket vil sige en gang i måneden, men pga. latterlige eksamener har jeg haft fri. Selvom det ikke er mange timer, må jeg da alligevel indrømme, at jeg har savnet de ekstra kroner, når SU’en er gået ind. Så det bliver rart med lidt forandring :) Og det er jo hyggeligt og alt, så jeg må bare være cool der kl 6 om morgenen, når jeg skal ud at dynerne…

Der er åbenbart bevilget nyt tøj til hjemmehjælperne, og selvom undertegnede prøvede at protestere “jamen, jeg stopper jo alligevel til sommer…” slipper man ikke. Er ikke helt med på beatet mht. hvad uniformen er  (de andre har lidt af hvert), så er noget spændt på, hvad de vælger til mig, da jeg ikke kan komme til vælg-dit-tøj-dagen. Indtil nu har jeg rendt rundt i mit eget, og har endda nogle helt specielle forvaskede-helt-fine-til-arbejde-bomuldstrøjer med tilhørende jeans. Og navneklistermærke og halstørklæde… Jeg er fin, er jeg :)

Pigen Arbejde

Gode nyheder

October 1st, 2007

I TV2-nyhederne kl. 9 siger de, at der nu er stor mangel på økonomer, jurister og ingeniører. Pludseligt er det ikke nær så skræmmende at være færdiguddannet til sommer…

Pigen Arbejde, Studie

Jeg er her skam endnu

June 6th, 2007
Comments Off

Har bare været lidt fraværende de sidste dage..

Eksamen i fredags gik helt fint, ingen super præstation, men jeg er helt tilfreds med det jeg fik skrevet (har dog ikke læst igennem siden, men anyways) og selve opgaven var også lige til at gå til. Meget rart.

Siden da har jeg intet lavet!

Eller jeg var jo hjemme og arbejde i weekenden, og så var der familieting lørdag. Skøn og dejlig weekend – øj, hvor har jeg en god familie! Hele lørdag havde jeg dog ekstremt ondt i hovedet fordi jeg havde sovet alt alt for lidt i dagene op til, så jeg smuttede hjem i seng forholdsvis tidligt, men jeg skulle jo så også op igen kl 6 dagen efter…

Blev hjemme til mandag, og da jeg kom tilbage til Aalborg var jeg lige hjemme et par timer, og så skulle der shoppes gaver til bryllup og barnedåben, som vi skal til i weekenden. Der blev også kigget lidt tøj, men vi har vist hvad der skal bruges, så vi nøjes i denne omgang. Fik dog købt en bunke øreringe – det må man nemlig godt, når man lige sparede kjolen ;)

Har sidste eksamen næste torsdag, men jeg holder vist allerede ferie nu. Ikke godt! Men jeg kan slet ikke få hevet mig op. Lettelsen efter det pres, der har været den sidste måneds tid har udmattet mig fuldstændigt, og jeg har sovet virkeligt meget de sidste dage. Jeg skal i gang. Det skal jeg virkeligt. Der er bare så mange ting (fx en rodet og beskidt lejlighed) jeg gerne vil have ordnet først, så der går nok lidt tid. Jeg er allerede indstillet på at skulle tage eksamenen i august, men det er fint, for orker slet ikke at skulle stresse så meget igen lige nu. Men jeg kan jo også være vildt heldig i næste uge. Nu ser vi ;)

Pigen Arbejde, Familie, Studie

Jubii, jeg skal til fastelavnsfest!

February 27th, 2007

..Hos min morfar på lørdag. Anledningen er hans fødselsdag, der tidligere er faldet sammen med fastelavn. Det gør den bestemt ikke i år, men det er ingen hindring for os – for det er længe siden vi har holdt fastelavnsfest sammen, og nu er tønden mv. indkøbt :)

Derudover har jeg lige fået en vagt på arbejde lørdag formiddag, og det er jo helt perfekt, for så er der nogen, der betaler min transport til fødselsdag. Meget snedigt ;)

Jeg har bare et problem med hensyn til udklædning… Nogen idéer? Det må gerne være vanvittigt sejt, men på den anden side har jeg hverken en formue eller masser af tid i overskud, så det må også gerne være nemt. Krævende..? Jada! Jeg har en cool heksehat i skabet, og den må blive min nødløsning, men jeg plejer ALTID at være heks, og det er vist i virkeligheden meget sigende, hehe ;)

Pigen Arbejde, Familie, Mig

At få en weekend foræret

February 24th, 2007

Den anden dag luftede jeg min bekymring for at skulle hjem og arbejde og køre på sneglatte veje… I løbet af ugen viste det sig så, at dét ikke var den største hindring, og i går (hvor jeg skulle have taget afsted) var det tydeligt, at jeg slet ikke ville kunne komme frem. Hverken herfra og ind til byen (7km) eller fra Aalborg og ned mod mine forældre – og slet ikke det sidste stykke fra en lidt større by og “ud på landet”.
Så i går formiddags måtte jeg med noget dårlig samvittighed ringe og fortælle det som det var – at jeg altså ikke kunne komme på arbejde i weekenden. Det havde de heldigvis næsten regnet med (sådan er det jo, når afløseren bor mere end 100km væk..), så det lavede vist ikke mere uorden i den, end der allerede var. Når hjemmehjælpen skal ud i snestorm, er man nødt til at tænke kreativt, så der har bl.a. været gang i traktorer :D Jeg tilbød at komme i næste weekend i stedet, så de der har haft travl nu, kan holde fri da. Håber bestemt at få nogle timer, for har jo den der rejse som gjorde et ret stort indgreb i budgettet i sidste uge…

Men det er slet ikke dårligt, lige at få en hel ekstra weekend foræret. Vi har set et par afsnit af Matador, læst og lige nu står der grønne pistaciemuffins til afkøling. Not bad at all :)

Pigen Arbejde, Vinter, Weekend